Erhverv
0

GM tilbagekalder 3,46 mio. biler i USA på grund af bremseproblemer

Foto: Bloomberg photo by Brent Lewin

Amerikanske General Motors tilbagekalder 3,46 mio. biler i USA. Det drejer sig om pickup trucks og SUV'ere, hvor der er problemer med en vakuumpumpe, der kan gøre det vanskeligt at bremse og dermed øger risikoen for ulykker.

Det skriver Reuters.

Aktien falder med 1,4 pct. i formarkedet.

Tilbagekaldelsen omfatter modeller fra 2014-2018 så som Cadillac Escalade, Chevrolet Silverado, Chevrolet Tahoe, GMC Sierra, Chevrolet Suburban og GMC Yukon.

GM har oplyst om problemerne med bremserne til National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) onsdag.

NHTSA begyndte en undersøgelse af problemet i november sidste år, og oplyser at det har rapporter om ni ulykker og to skader relateret til problemerne. Det betød, at NHTSA i juli pålagde GM at undersøge sagen nærmere.

GM oplyser ikke onsdag, hvor mange ulykker eller skader, der kan relatere sig til bremseproblemerne.

Biler fremstillet efter 2018 er ikke udstyret med den type bremser, der er i de biler, der nu kaldes tilbage.

BRANCHENYT
Læs også