Erhverv

Ikea køber vindmøller af Vestas for mere end en milliard

Verdens største møbelproducent vil være selvforsynende med grøn energi.

Ikea køber vindmøller af danske Vestas. Foto: RitzAU/Scanpix

Det svenske møbelhus og verdens største møbelforhandler, Ikea, er i gang med at købe aktier for mere end en milliard danske kroner i ikke mindre en syv vindmølleparker i Rumænien.

Vindmølleparkerne ejes af Vestas, og Ikea bekendtgjorde fredag, at det planlægger at købe 80 procent af aktierne i de rumænske vindmølleparker som en del af deres indsats for at begrænse virksomhedens Co2-udledning.

Det skriver flere internationale medier, bl.a. Bloomberg.

Det er selskabet Ingka Group, der ejer de fleste Ikeabutikker, som står bag investeringen, og virksomheden udtaler, at deres nyerhvervelse består af i alt 64 turbiner, der kan producere omkring 171 megawatt elektricitet.

Det svarer til den energi, der bliver brugt i mere end 65 Ikea-varehuse, eller i 150.000 rumænske husholdninger.

»Aktieposten på 80 procent støtter vores mål om at generere ligeså meget grøn energi som vi forbruger, og investeringen bringer os et skridt tættere på at nå vores 2020-mål,« udtaler investeringschef i Ingka Group, Krister Mattson, i en pressemeddelelse.

Tidligere på året købte Ikea ligeledes aktier i den tyske vindmøllevirksomhed Veja Mate, og ifølge Ingka Group ejer virksomheden nu 900.000 solcellemoduler samt 543 vindmølleturbiner fordelt over 14 lande.

Den nye handel er angiveligt underskrevet men venter på at blive godkendt, og man forventer, at handlen bliver gennemført i oktober.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også