Erhverv

Kampen om Osram spidser til: Østrigere løfter købstilbud

Selv har Bain tidligere fået afvist et købstilbud på Osram på 35 euro, som blev fremsat sammen med kapitalfonden The Carlyle Group. Siden har Bain skiftet partner. Foto: Thomas Borberg

Den østrigske elektronikkoncern AMS har kort før udløbet af sit købstilbud på den tyske lyspæreproducent Osram Licht spyttet ekstra i kassen og løftet sit tilbud til 41 euro fra 38,50 euro per aktie.

Det rapporterer Bloomberg News.

Beslutningen kommer, efter at kapitalfondene Bain Capital og Advent International onsdag signalerede, at de vil komme med et bud på lyspæreproducenten - uden dog at fortælle, hvor meget de er villige til at betale.

Selv har Bain tidligere fået afvist et købstilbud på Osram på 35 euro, som blev fremsat sammen med kapitalfonden The Carlyle Group. Siden har Bain skiftet partner.

Aktien i Osram stiger fredag eftermiddag 3,4 pct. til 40 euro.

BRANCHENYT
Læs også