Erhverv

Tysk vindindustri i højeste alarmberedskab

Hvis andelen af forbrug af vedvarende energi skal hæves fra de nuværende 40 pct. til 65 pct., så kræver det alene, at hver delstat hvert år udvider kapaciteten med 5000 megawatt. Foto: Janus Engel

Vindenergibranchen i Tyskland venter utålmodigt på afklaring fra beskæftigelsesministeriet. Der mangler handlingsplan, godkendelser og nye regler.

Det skriver Frankfurter Allgemeine.

Den tyske beskæftigelsesminister, Peter Altmaier, er flere uger forsinket med et lovet vindenergiudspil.

Det har fået Maskinbygningsforbundet, Bundesforbundet Vindenergi og Bundesforbundet for Energi- og Vanderhverv til at skrive et brev.

Heri understreger organisationerne, at branchen er presset og mangler afklaring fra regeringen for at kunne komme videre.

- Det haster. Vindindustriens krise skærper yderligere til med fyringer og den næste udbudsrunde af licitationer, lyder det i brevet ifølge Frankfurter Allgemeine.

I brevet beskrives også en plan med ti punkter, som organisationerne anbefaler Peter Altmaier at lægge sig på sinde.

Frem for alt beder de om klarhed omkring regeringens klimaambitioner.

Hvis andelen af forbrug af vedvarende energi for eksempel skal hæves fra de nuværende 40 pct. til 65 pct., så kræver det alene, at hver delstat hvert år udvider kapaciteten med 5000 megawatt, skriver Frankfurter Allgemeine.

Derudover har branchen også brug for at vide, om der bliver lavet om på begrænsningerne for, hvor der kan opføres nye vindparker. De nuværende muligheder slår ikke til på grund af reglerne om hensyn til naturfredning og boligbebyggelse, skriver organisationerne.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også