Erhverv

Appetit på rejser i Europa giver flere passagerer hos SAS

Flere rejser med SAS i Skandinavien og i Europa, mens der er mindre lyst til at rejse på de længere ruter.

Samlet var 2,9 millioner på flyene i september, hvilket er en stigning på 87.000 - eller tre procent - sammenlignet med samme måned året før. Foto: Andreas Haubjerg

Flyselskabet SAS havde flere passagerer om bord på sine fly i september og fik stigende indtægter fra billetterne.

Samlet var 2,9 millioner på flyene i september, hvilket er en stigning på 87.000 - eller tre procent - sammenlignet med samme måned året før.

Det viser SAS' egne trafiktal. SAS havde fremgang på indenrigsruterne i Skandinavien og de europæiske ruter, mens ruterne af Europa er gået tilbage.

Ifølge SAS er årsagen til faldet på ruterne ud af Europa - herunder til USA og Asien - en "svækket svensk krone og geopolitisk usikkerhed".

Ud over flere passagerer om bord fremhæver SAS, at de gennemsnitlige billetpriser er steget med 4,4 procent over det seneste år.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også