Erhverv

Eli Lilly får amerikansk ja til middel til akutbehandling af migræne

Arkivfoto: Imaginechina via AP Images

Amerikanske Eli Lily har fået godkendt midlet Revywow til akutbehandling af migræne hos voksne af de amerikanske sundhedsmyndighed, FDA.

- Der er et substantielt uindfriet behov for ny akutbehandling af migræne - som Revywow - hvilket er derfor, vi er stolte af dagens godkendelse og Lillys fortsatte bidrag til migrænesamfundet, siger Gudarz Davar fra Eli Lilly i en pressemeddelelse.

Området for migræne er også et, som Lundbeck er på vej ind på, efter at selskabet i september købte amerikanske Alder Biopharmaceuticals.

Med i handlen fulgte nemlig lægemiddelkandidaten Eptinezumab, som er en intravenøs - til dosering direkte i en vene - infusionsterapi til forebyggelse af migræne.

Markedet udgøres lige nu af tre midler, der alle er subkutane - der injiceres under huden - fra henholdsvis Amgen, Eli Lilly og Teva.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, kommer med en tilbagemelding omkring Alders kandidats eventuelle markedsføringsgodkendelse i februar 2020.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også