Erhverv

Landmændenes alder stiger. Men ny arveafgift vil gøre generationsskiftet endnu sværere

Regeringen ønsker at hæve arveafgiften på familieejede virksomheder. Det vil sætte en prop i antallet af ejerskifte og forringe fremtidige investeringer, mener Landbrug & Fødevarer.

Regeringen vil hæve den nuværende arveafgift fra 6 til 15 pct. Det vil gøre ondt på danske landmænd, der i gennemsnit er 56 år. Arkivfoo: Morten Lau-Nielsen Torben Kristensen har fået salgsforbud mod at sælge økologiske svin efter et kontrolbesøg fra myndighederne. Han mener, at sagen i virkeligheden handler om en strid med slagteriet Tican. Foto: Morten Lau Nielsen Landmand og kommunalpolitiker Peter Isbrandt Jacobsen i traktor på sin stærkt skrånende mark i Snertinge i Kalundborg Kommune. Grunden købte han sidste år for 350.000 kr.
Men få år tidligere var den handlet op i 22 mio. kr. i en kæmpe ejendomssvindelsag, hvor 7 personer ved byretten blev idømt sammenlangt 24 års fængsel.
Foto: Lars Krabbe.

I dag skal der betales en arveafgift på 6 pct., når en familieejet virksomhed går i arv fra en generation til den næste. Den afgift vil den socialdemokratiske regering hæve til 15 pct., og det møder kritik fra landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

»En forhøjet arveafgift er fuldstændig urimeligt. Det er penge, som indgår i en erhvervsvirksomhed. Det er beskattede penge, man beskatter en gang mere,« siger Martin Merrild, der er formand i Landbrug & Fødevarer.

Organisationen mener, at en øget arveafgift vil gå hårdt ud over generationsskifterne, som dansk landbrug i den grad har brug for.

»Vi står med et kæmpe problem, hvad angår generationsskifte. Gennemsnitsalderen for de danske landmænd stiger og stiger, og den eneste måde, man kan løse det på, er ved at få nogle nye i gang,« fortæller Martin Merrild.

Hos Socialdemokratiet mener man derimod, at den nuværende arveafgift skaber en skævvridning i samfundet. Derfor skal den hæves yderligere.

»Der er simpelthen ikke råd til at give skattelettelser til de mest velhavende, hvis vi skal have et ordentligt velfærdssamfund med gode skoler, sygehuse og plejehjem,« siger finansordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen.

Vil rulle VLAK-sats tilbage

Det var den tidligere VLAK-regering, der med støtte fra Dansk Folkeparti i 2017 vedtog, at den såkaldte bo- og gaveafgift gradvist skulle sænkes fra 15 til 5 pct. frem mod 2020. Arveafgiften ligger derfor på 6 pct. i år, hvilket Landbrug & Fødevarer er glade for.

»Det er klart, at det har været godt for landbruget med en lav arveafgift. Det har gjort en række familiehandler nemmere at gennemføre,« siger Martin Merrild.

Den nuværende regering går nu til finanslovsforhandlingerne med et mål om at hæve arveafgiften, så den igen rammer 15 pct. Det er samme niveau, som når man arver større beløb fra slægtninge.

»Vi ruller tilbage til det, satsen var for få år siden, så man betaler 15 pct. i arveafgift, uanset om man arver en virksomhed eller et større beløb. Det sikrer også, at man ikke længere kan spekulere i, hvordan man skal overdrage arv,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Næsten halvdelen kommer i problemer

Videnscenteret Seges, der hører under Landbrug & Fødevarer, har beregnet, at der inden for de næste ti år vil være brug for ejerskifte på 12-14.000 bedrifter. Det svarer til omkring halvdelen af landbrugsbedrifterne i Danmark.

»Hvis man hæver afgiften, bliver det hele meget vanskeligere for den unge landmand, som skal kunne se sig i erhvervet. Det kan resultere i, at den ældre landmand bliver hængende, og så falder produktionen,« siger Martin Merrild.

Regeringen har inviteret erhvervslivet til dialog om, hvordan man fremover skal værdifastsætte virksomheder, samt hvordan den konkrete model for afbetaling skal udformes.

Et af Socialdemokratiets forslag er at udvide henstandsordningen, så man kan afbetale en virksomheds arveafgift til staten over 30 år i stedet for 15 år som i dag. Det er ifølge Christian Rabjerg Madsen med til at signalere, at regeringen er åben for dialog.

»Vi ønsker at implementere det her forslag på en måde, der er mindst bebyrdende for erhvervslivet. Forslaget om afbetaling på 30 år vil sikre, at vi ikke tager penge ud af sunde virksomheder, som leverer gode overskud og skaber arbejdspladser i Danmark,« fortæller den socialdemokratiske ordfører.

Den køber Martin Merrild dog ikke.

»Det er ikke nogen god løsning for landbrugserhvervet. Det kommer til at fylde i prioritetsrækkefølgen og vil forringe mulighederne for supplerende banklån, og derved kan man ikke lave de nødvendige investeringer i virksomheden,« siger han.

Nabolande har ingen arveafgift

Både Sverige og Norge har afskaffet arveafgiften for at gøre generationsskiftet lettere. En idé som Landbrug & Fødevarer støtter op om.

Formand Martin Merrild understreger samtidig, at det ikke kun er landmændene, der vil blive ramt af problemer.

»Det er et problem for samfundet, for med en ny generation kommer nye investeringer og moderniseringer i bedriften. De unge landmænd vil typisk være mere motiverede for at tage nye metoder og teknologier i brug. Det skaber fornyelse, drivkraft og fremgang til gavn for hele Danmark,« fortæller han.

Socialdemokratiet regner med, at det vil give ca. 1 mia. kr. om året, hvis man hæver bo- og gaveafgiften til 15 pct.

»Vi mener ikke, at der var råd til den skattelettelse på en milliard. Vi vil hellere bruge den på at investere i vores velfærdssamfund,« siger Christian Rabjerg Madsen.

BRANCHENYT
Læs også