Erhverv

USA har nu over 618.000 unge dollarmillionærer

44 pct. af alle de rige unge, der har en formue på over 1 mio. dollars, bor i kun én delstat og deres rigdom vil vokse yderligere frem mod 2030.

Hvis man er ung og rig, så bor man typisk i Californien, hvor broen ind til San Francisco meget passende hedder Golden Gate. Foto: Eric Risberg

Der er nu omkring 618.000 unge i USA med en formue på over 1 mio. dollars - eller omkring 6,7 mio. kr.

Unge er defineret som gruppen ”millennials”, hvilket er mennesker født mellem 1982 og 1996. Det vil sige i alderen mellem 23 og 37 år.

Næsten halvdelen, eller 44 pct. af de yngre millionærer, er koncentreret om en enkelt delstat, og det er Californien, som huser mange af de store tech-giganter.

New York kommer ind på andenpladsen med 14 pct., mens Florida indtager en delt tredjeplads med Massachusetts med hver 5 pct.

Antallet af rige yngre mennesker i USA stiger, og de vil blive endnu rigere frem mod 2030, fremgår det af undersøgelsen fra Coldwell Banker Global Luxery and WealthEngine, skriver CNBC.

»Når vi når frem til 2030, vil millennials være fem gange så rige, som de er i dag, og gruppen står til at arve over 68 billioner dollars fra deres forgængere (The Great Transfer of Wealth),« lyder det i rapporten.

”Den store overførsel af rigdom” refererer til de uendeligt mange dollars, som gradvist vil blive givet videre til millennials-generationen fra deres forældre, ofte kaldet Baby Boomers-generationen, der betegnes som den rigeste generation i historien.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også