Erhverv

Maersk Drilling har vundet kontrakt hos Posco International

Foto: Maersk Drilling

Maersk Drilling har sikret sig en kontrakt for boreskibet Maersk Viking, der skal hjælpe Posco International Corporation, en koreansk operatør, med et offshore brøndprojekt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra selskabet fredag eftermiddag.

Kontrakten har en værdi af 33 mio. dollar, lyder det i meddelelsen, hvoraf det også fremgår, at kontrakten forventes at begynde i slutningen af 2019 og ventes at strække sig over 154 dage.

- Vi er meget spændte over at få muligheden for at arbejde sammen med Posco International Corporation og hjælpe dem med at nå deres mål. Denne kampagne gør os i stand til at demonstrere vores smidige dybvandsflåde - inklusive evnen til at rykke vores flåde fra en region til en anden og hurtigt starte nye projekter, siger Morten Kelstrup, der er driftsdirektør hos Maersk Drilling i meddelelsen.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også