Erhverv

Bavarian: Forsøg i behandling af blærekræft nåede ikke målene

Foto: Philip Davali Foto: Philip Davali

Biotekselskabet Bavarian Nordics fase 2-forsøg med midlet CV301 til behandling af blærekræft i kombination med Roches checkpoint-hæmmer Atezolizumab nåede i første del ikke de fastsatte effektmål for at kunne udvide rekrutteringen af patienter til forsøgets anden del.

Det oplyser Bavarian Nordic fredag i en meddelelse til fondsbørsen.

I forsøgets første del deltog 27 patienter i to grupper. Den første på 14 patienter, som ikke var egnet til behandling med Cisplatin-holdig kemoterapi, fik kombinationen som førstelinjebehandling, mens den anden gruppe på 13 patienter, der tidligere havde fået Cisplatin-holdig kemoterapi, fik kombinationen som andenlinjebehandling.

- På trods af at der i flere patienter blev påvist klinisk effekt, var der ingen af de to grupper, der nåede det fastsatte effektmål for at kunne udvide rekrutteringen i anden del af forsøget, hedder det i meddelelsen.

Forsøget var sponsoreret af Bavarian Nordic. Midlet, CV301, undersøges desuden i to andre fase 2-forsøg mod henholdsvis tyktarmscancer og blærehalskirtelkræft, og Bavarain Nordic vil fortsat yde støtte til de to forsøg.

I forsøget med CV301 mod blærekræft blev der ikke konstateret alvorlige bivirkninger.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også