Erhverv

SEB er ramt af nedgang i økonomien - overskud falder et nøk

Foto: Joerg Koch

Svenske SEB kunne i årets tredje kvartal notere sig en nedgang i økonomien generelt - og det rammer banken en smule, oplyser banken i sit regnskab for kvartalet, der er offentliggjort onsdag morgen.

- I tredje kvartal pegede de økonomiske nøgletal på yderligere afmatning i den globale økonomiske vækst. Med inflation på lave niveauer har centralbankerne reageret ved at sænke renten og fortsætte kvantitative lempelser, siger SEB's direktør, Johan Torgeby, i en kommentar til regnskabet.

På trods af det slog de samlede indtægter dog analytikernes estimat og landede på 11.942 mio. svenske kr. mod ventede 11.882 mio. svenske kr. Det er dog et fald på 2 pct. i forhold til resultatet for perioden sidste år.

Renteindtægterne var ligeledes højere end ventet og var på 5983 mio. svenske kr. mod ventede 5790 mio. svenske kr.

Modsat trak nedskrivninger på udlån, der var en tak højere end ventet på 489 mio. svenske kr. mod analytikernes bud på 441 mio. svenske kr.

Samlet endte bundlinjen på 4772 mio. svenske kr. mod 4892 mio. svenske kr. i tredje kvartal 2018.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også