Forskere er enige: Skycleans teknologi kan blive banebrydende for landbrugets klimaproblem
Forskere ser et massivt klimapotentiale i Skyclean. Hvis forudsætningerne holder, kan Skyclean sænke Danmarks CO2-udledning med op til 10 pct.
Mens regeringen arbejder på et stort klimaudspil, der skal nedbringe Danmarks CO2-udledning drastisk, står pionerer og forskere på spring med en ny teknologi, som kan blive epokegørende for det danske klimamål om 70 pct. reduktion af klimagasser i 2030.
Finans har talt med fem eksperter, der forsker i klima- og energiteknologi, som alle peger på, at den såkaldte Skyclean-teknologi kan blive banebrydende for landbrugets store klimaudfordring.
Derfor er Skyclean også et af de 10 områder, som Finans efter omfattende research har udvalgt til serien ”10 idéer, der kan forandre Danmark”.
»Det er nye teknologier som Skyclean, der for alvor skal rykke ved Danmarks CO2-udledning. Med de teknologier og metoder, vi kender til i dag, kan vi sandsynligvis kun nå 20-30 pct. af vejen mod 70 pct.-målsætningen,« siger Jørgen E. Olsen, professor på Aarhus Universitet.
Skyclean-teknologien er fortsat under udvikling og går ud på at putte halm og gylle fra landbruget i en pyrolyseovn, som omdanner det til biokul, gasser og olier. Det forhindrer, at CO2 fra biomassen løber tilbage til atmosfæren.
Forskerholdet bag Skyclean estimerer, at det kan nedbringe landbrugets CO2-udslip med 50 pct. Og da landbruget står for en femtedel af hele Danmarks udledning, vil teknologien potentielt kunne skære en tiendedel af udledningen på landsplan.
»Som jeg ser det, er Skyclean dén kendte teknologi, som vil have den største direkte indvirkning på landbrugets klimaregnskab. Samtidig kan det biokul, som bliver dannet i pyrolysen, puttes tilbage i jorden og gøre den mere frugtbar. På den måde kan det give noget tilbage til landbruget,« siger Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved DTU.
Når halm og gylle har været igennem en pyrolyseproces (opvarmning ved til meget høj varme uden at der er ilt til stede, red.), bliver 50 pct. til biokul, mens den anden halvdel bliver olie og gasser, som forskerne mener kan blive til klimaneutralt flybrændstof ved at tilsætte brint fra vindmølleindustrien.
»Vi mangler stadig de sidste brikker til, hvordan vi omdanner gasserne og olien til flybrændstof. Men muligheden er bestemt meget realistisk,« siger Jesper Ahrenfeldt.
Skyclean blev i første omgang beskrevet af Henrik Stiesdal, serieopfinder og teknologichef i Simens. Han arbejder i øjeblikket på at skaffe kapital til den sidste forskning, samt 400 mio. kr. til at bygge et pyrolyseanlæg, der kan teste og verificere Skyclean.
»Endemålet er, at Skyclean skal blive et stort eksporteventyr, som vindmølleindustrien er blevet. Men det kræver politisk vilje, fordi vi ser staten som en vigtig finansieringskilde til at bygge det første testanlæg,« siger Henrik Stiesdal.
Udover at landbruget selv er dybt involveret i Skyclean-projektet, så fortæller flere politiske partier også til Finans, at de ser Skyclean som en »meget spændende teknologi«. Flere er klar til at støtte Skyclean med offentlige midler, men kun hvis støtten tilsvares af privat kapital.
»Lige nu er finansieringen den største barriere for, at Skyclean bliver et kommercielt produkt,« siger Henrik Stiesdal.