Erhverv

Det danske børsnoteringsmarked halter bagud, men der er råd at hente

Det ser skidt ud for de små virksomheder i Danmark, når det kommer til mikrobørsnoteringsmarkedet - især hvis vi sammenligner med Sverige. Men måske er løsningen at finde i folkeskolerne.

Foto AP/Eduardo Di Baia

Der skal undervises i økonomi og investering i folkeskolen, hvis vi skal vende situationen på det danske børsnoteringsmarked, siger økonomisk direktør i Finans Danmark, Jakob Legård Jakobsen.

I følge en analyse fra Finans Danmark, halter vi nemlig kraftigt bagud i forhold til Sverige når det kommer til børsnoteringen af små virksomheder i Danmark. I år 2019 har vi i Danmark indtil videre kun haft 5 mikrobørsnoteringer. Og det kan altså have konsekvenser, siger analysen.

Først og fremmest kan det blive svært for små virksomheder af få den nødvendige kapital. Det betyder på kort sigt, at vi kan komme til at miste de små virksomheder i Danmark. Enten fordi de må lukke eller måske endda flytter til udlandet gennem internationale børsnoteringer eller salg ind i en større virksomhed. Og lukker disse, kan vi ende med at miste ’synergieffekten’, hvor nye iværksættere inspirerer hinanden, siger analysen.

Problemerne i det danske mikrobørsnoteringsmarked kan skyldes flere ting, men analysen nævner især fire udfordringer, det danske marked har.

  1. Børsnoteringsprocessen. Kigger man først og fremmest på børsnoteringsprocessen, mangler der relevant rådgivning i Danmark. Manglen på specialiserede rådgivere gør, ifølge analysen, noteringen både penge- og ressourcekrævende.
  2. Lav investorinteresse. Danske investeringsfonde og husholdninger er i højere grad mere fokuserede på investering i store virksomheder frem for små.
  3. Mangel på troværdighed. Aktier i små virksomheder kommer som regel med høje risici, og dertil er mikrobørsnoteringer ofte ugennemsigtige
  4. Rådgivning. Mange af de små virksomheders rådgivere anbefaler at virksomhederne finder kapital andetsteds, f.eks. notering på det svenske marked. Virksomhedernes uvidenhed gør, at rådgiverne får stor indflydelse på dens beslutningstagen.

Men trods udfordringer, er der heldigvis råd at hente. Jakob Legård Jakobsen forklarer, at bl.a. målrettet økonomisk folkeskoleundervisning kan gøre underværker.

»Lige nu har vi jo ”pengeugen”, hvor Finans Danmark og Nationalbanken tager ud til folkeskoleklasser og fortæller om økonomi. Hvis de unge lærer om økonomi og investering i en tidlig alder får de en bedre forståelse for- og til tiltro til egen økonomisk sikkerhed og økonomisk viden, som gør at de forhåbentlig tør prøve kræfter med at investere,« siger han.

Jakob Legård Jakobsen forklarer nemlig, at situationen generelt er en svær skude at vende. Ifølge ham handler det om at ændre hele børsadfæren. Ifølge ham, ville det være godt for investeringskulturen, hvis private og andre ikke-professionelle investorer vænner sig til at investere selv.

»Det er ikke noget man får ført igennem på en dag eller to. Men jo tidligere man bliver introduceret for investering desto bedre,« siger han.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også