Erhverv

Flere passagerer har taget toget, men DSB er ramt af millionunderskud

DSB er kommet igennem årets første ni måneder med et underskud før skat på 31 mio. kr.

Foto: Jonas Olufson

Presset på DSB er langtfra forsvundet. Omkostningerne stiger i det statsejede jernbaneselskab, der samtidig kæmper med punktligheden, og endelig er bundlinjen dykket så meget, at den nu er malet rød. Det fremgår af det regnskab for tredje kvartal, som DSB har offentliggjort torsdag formiddag.

I årets første ni måneder er resultatet før skat faldet med 369 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Det har resulteret i et resultat før skat på minus 31 mio. kr. indtil nu i år.

»Årets første ni måneder var negativt påvirket af fratrædelsesomkostninger, mens samme periode 2018 var positivt påvirket af avance i forbindelse med salget af DSB’s tidligere kontorejendom på Kalvebod Brygge i København,« skriver DSB i regnskabet.

Fratrædelsesomkostningerne, som er forbundet til, at DSB skar i antallet af administrative stillinger i første kvartal, løber op i 41 mio. kr. DSB oplyser, at resultatet er på linje med forventningerne.

»DSB forventer fortsat et nul-resultat før skat og poster af engangskarakter, idet året er præget af store sporarbejder med deraf følgende øgede omkostninger til erstatningskørsel og tabt passageromsætning. Hertil kommer øget konkurrence, som presser indtægterne,« skriver DSB.

Ser man på nettoomsætningen, er den faldet en anelse i årets første ni måneder. Men det hænger ikke sammen med færre passagerer. Lyspunktet i regnskabet er nemlig, at DSB kan berette om, at flere passagerer er steget ombord i et af DSB's mange tog. 138,5 mio. rejser er det i alt blevet til i løbet af årets første ni måneder, og det er en stigning på 400.000 sammenlignet med samme periode sidste år.

Samtidig har DSB vundet markedsandele på trafikken over Storebælt. Det skyldes bl.a., at der er sat flere såkaldte orange-billetter til salg. Det er billetter til en lavere pris end normale billetter.

»Formålet er at få flere over i toget, så vi udnytter vores kapacitet,« skriver DSB.

Passagererne, der er kørt med DSB over Storebælt, har dog langtfra kunnet være sikre på at ankomme til tiden. For mens den såkaldte kundepunktlighed ligger på 93 pct. for S-tog i hovedstadsområdet i årets tre første kvartaler, ligger den samme punktlighed for fjern- og regionaltog på 78,3 pct. Det er under den såkaldte trafikkontrakts mål om en kundepunktlighed på 83,4 pct.

Kundepunktligheden dækker over den punktlighed, som kunderne oplever. Ikke den punktlighed, som DSB alene kan stå på mål for.

»Banedanmarks helt nødvendige arbejder med spor, signaler og elektrificering vil på længere sigt være med til at sikre grundlaget for, at Danmark har en moderne, effektiv og klimavenlig jernbane - men her og nu og i en årrække frem vil de være til gene for de togrejsende i længere perioder,« skriver DSB og fortsætter:

»Forsinkelser fra Sverige påvirker desværre i stigende grad de danske togkunder negativt. Når tog fra Sverige kommer for sent ind på Københavns Hovedbanegård, skaber de forstyrrelser i hele den danske fjern- og regionaltogstrafik. I årets første 9 måneder forklarer forsinkelser fra Sverige 17 procent af de samlede forsinkelser for Fjern- & Regionaltog.«

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også