Erhverv

Siemens venter hårdt 2020 - lander bedre end ventet i fjerde kvartal

I det sidste kvartal af det skæve regnskabsår landede Siemens en omsætning på 24,5 mia. euro mod analytikernes forventning på 23,2 mia. euro. Foto: Soren Kjeldgaard

Den tyske industrikæmpe Siemens er i forbindelse med sit regnskab for tredje kvartal kommet med en dyster prognose for næste år. Koncernen venter en nedgang i dets markeder på grund af nedgangen i den europæiske økonomi.

Det skriver Siemens i regnskabet for fjerde kvartal ifølge Bloomberg News.

I det sidste kvartal af det skæve regnskabsår landede Siemens en omsætning på 24,5 mia. euro mod analytikernes forventning på 23,2 mia. euro.

Overskud endte på 1,32 mia. euro, hvilket også var over analytikerne forventning, der havde set det lande på 1,0 mia. euro ifølge Bloomberg News.

Udsigterne for næste år er dog ikke optimistiske.

- Vi forventer, at den globale makroøkonomiske udvikling fortsat er dæmpet i regnskabsåret 2020, med risici især relateret til geopolitiske og geoøkonomisk usikkerhed, skriver Siemens i regnskabet.

BRANCHENYT
Læs også