Erhverv

Boeing-efterforskning hiver ny mistænkt frem i søgelyset

En talsmand for Boeing udtaler, at "Boeing og Collins Aerospace arbejder side om side for at opdatere Max-softwaren og sikkert sende flyet i luften igen". Foto: Lindsey Wasson/Reuters

Kulegravningen af Boeing 737 Max-flystyrtene har nu fået en ny mistænkt i form af udvikleren af softwaren til flyet frem i lyset. Det skriver The New York Times.

Der er tale om den amerikanske Collins Aerospace, hvis software har fået skylden for de to flystyrt, der har kostet 346 mennesker livet.

Efterforskere fra den amerikanske kongres har med advokater for de omkomnes familier indkaldt Collins Aerospace til afhøring.

Her skal de finde ud af, hvad og hvornår softwareudvikleren kendte til problemerne med flyet.

Collins Aerospace har overrakt dokumenter omkring sit arbejde på flyet til Repræsentanternes Hus' komité for transport- og infrastruktur.

- Vores efterforskning er fortsat i gang, og vi har stadig en del arbejde at lave for at få den fulde forståelse for, hvordan visse beslutninger blev taget, og hvorfor specifikke tekniske problemer opstod på de to forulykkede 737 Max-fly, siger Peter DeFazio, der er formand for komitéen, ifølge The New York Times.

Boeing har tidligere givet skylden til en softwareudvikler - dog uden specifikt at nævne Collins Aerospace.

En talsmand for Boeing udtaler, at "Boeing og Collins Aerospace arbejder side om side for at opdatere Max-softwaren og sikkert sende flyet i luften igen".

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også