Erhverv

Codan skal have ny landedirektør

Forsikringsselskabet Codan, som er ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, skal have nu landedirektør i Danmark.

Efter fire år som landedirektør i Codan har Scott Ørmen besluttet at stoppe for at få mere tid til familien i Norge, og han starter per 1. maj 2020 stillingen som administrerende direktør hos Marsh i Norge.

Ken Norgrove, som er administrerende direktør for Codan og Trygg-Hansa, tiltræder omgående som midlertidig landedirektør, indtil en mere langsigtet løsning er fundet.

Fredag kom det også frem, at Alm. Brand Forsikring skal have ny direktør. Efter mere end 15 års ansættelse i Alm. Brand Forsikring har Jesper Mørch Sørensen valgt at gå på pension, oplyser selskabet.

Codan er det tredjestørste forsikringsselskab i Danmark efter Tryg og Topdanmark.

Serier: 10 idéer, der kan ændre Danmark
FINANS sætter fokus på 10 visionære iværksættere og deres banebrydende idéer, der potentielt kan bære en hel ny erhvervsklynge, skabe et succesfuldt eksporteventyr eller få en gammel industri til at blomstre. Læs hele serien her.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også