Erhverv

En Ford Mustang som elektrisk SUV? Ja, på søndag

En Mustang har normalt kun to døre og en pony på snuden - men den nye model bliver helt anderledes.

Ford har ikke offentliggjort meget om sin nye Mustang SUV, men linjerne bliver som vist her. Foto: Ford.

På søndag vil Ford præsentere den største ændring for koncernens måske mest kendte mærke - den ikoniske Ford Mustang.

Der er tale om den mest omfattende forandring i bilmodellens 55-årige historie, skriver CNN.

Navnet er Ford Mustang Mach-E.

»Vi har nedbrudt myten om, at elektriske biler behøver at være kedelige. Nu er Ford klar til at afsløre sin fuldt elektriske, Mustang-inspirerede SUV over hele kloden den 17. november 2019,« lyder det fra Ford.

Det er en såkaldt crossover SUV-model, og den er fuldt elektrisk. På fronten vil den bære den kendte pony.

Måske vil hardcore fans af Mustang opfatte det som helligbrøde, men det er lykkedes for andre producenter. For eksempel Porsche, der kom med sin Cayenne, der også er en SUV.

Og ligesom Porsche, der ikke stoppede produktionen af sine typiske sportsvogne som 911, vil Ford også stadig fremstille sine coupe modeller af Mustang’en.

Så snart afsløringen af Mustang Mach E har fundet sted søndag aften, kan interesserede købere logge på en hjemmeside og bestille bilen. Det kræver et depositum på 500 dollars som dog bliver refunderet.

Prisen fremgår ikke.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også