Erhverv

Mærsk fastholder forventningerne til året

A.P. Møller - Mærsk fastholder de nyligt opjusterede forveninger til året, viser nyt kvartalsregnskab.

Arkivfoto.

A.P. Møller - Mærsk fastholder helt som ventet forventningerne til året.

Rederigiganten var i slutningen af oktober på banen med en opjustering til driftsresultatet, som betyder, at Mærsk forventer et driftsresultat før renter, skat, afskrivninger og nedskrivninger (ebitda) i år i niveauet 5,4 – 5,8 mia. dollar mod tidligere 5 mia. dollar.

De forventninger holder Mærsk fast i, viser selskabets regnskab for tredje kvartal, som er offentliggjort fredag morgen.

Omsætningen lander i tredje kvartal på 10 mia. dollar, mens driftsresultatet før afskrivninger lander på 1,7 mia. dollar. Bundlinjen i perioden juli, august og september ender på 520 mio. dollar.

»Tredje kvartals driftsresultat er forbedret til trods for lavere vækst i verdensøkonomien, der førte til en lavere efterspørgsel på containerfragt. Desuden leverer vi stærke frie pengestrømme og et afkast på den investerede kapital på 6,4 pct., affødt af et stærkt resultat i vores operation i Ocean, højere overskudsgrad i terminalerne og fremgang i indtjeningen i logistikforretningen,« siger Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller - Mærsk.

Til gengæld ser Mærsk sig nødsaget til at nedjustere på forventingerne til udviklingen på containerfragtmarkedet. I tredje kvartal voksede den globale containerfragt kun med 1,5 pct. og Mærks forventer nu en markedsvækst på 1-2 pct, mod tidligere 1-3 pct. for hele året.

A.P. Møller - Mærsk, 3. kvartal 2019. Nøgletal fra regnskabet:

Mio. dollar3. kvartal 20191.-3. kvartal 2019
Omsætning10.05529.222
Driftsresultat før af- og nedskrivninger1.6563.127
Nettoresultat52017


 

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også