Erhverv

Byggevaregrossist opjusterer efter vækst herhjemme og i udlandet

I årets første tre kvartaler har A&O tjent 119,3 mio. kr. I 2018 fik A&O et overskud på 150,3 mio. kr. før skat. Foto: Carsten Andreasen

Byggevaregrossisten A&O Johansen havde høj encifret vækst på toplinjen, men måtte se marginerne vige lidt i tredje kvartal. Samlet blev det dog til fremgang målt på resultatet før og efter skat, og forventningerne til 2019 løftes med 10 mio. kr.

Omsætningen steg med 8 pct. til 877,4 mio. kr. fra 813,2 mio. kr.

- I både tredje kvartal og i første-tredje kvartal vedrører væksten såvel det professionelle marked i Danmark og udlandet som det private online-marked, og væksten er opnået i begge segment-områder Teknik og Entreprenør, skriver A&O.

Såvel bruttomarginen som driftsmarginen skrumpede dog lidt ind. For bruttomarginens vedkommende til 22,3 pct. fra 23,8 pct., mens driftsmarginen målt på driftsresultatet, EBIT, blev 4,6 pct. mod 4,7 pct. i tredje kvartal året før.

Årsagen til den lavere bruttomargin forklares med "øget projektsalg og salg af produkter med lavere margin samt større lagernedskrivninger."

Bruttoresultatet voksede til 195,7 mio. kr. fra 193,3 mio. kr., og driftsresultatet steg til 40,6 mio. kr. fra 38,1 mio. kr.

For hele 2019 opjusterer A&O Johansen forventningerne til et resultat før skat på 160-170 mio. kr. fra tidligere et resultat før skat på 150-160 mio. kr.

I årets første tre kvartaler har A&O tjent 119,3 mio. kr. I 2018 fik A&O et overskud på 150,3 mio. kr. før skat.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også