Erhverv

Uroligheder rammer efterspørgsel: SAS reducerer kapacitet til Hongkong

- Vi oplever en faldende efterspørgsel på flyvninger til Hongkong, primært blandt fritidsrejsende, og derfor vil SAS fra den 22. november flyve fire ugentlige afgange fra København til Hong Kong i stedet for de normale fem afgange om ugen. skriver Check-In

En faldende efterspørgsel på flyvninger til Hongkong, der i en længere periode har været ramt af uroligheder, får nu SAS til at reducere antallet af flyvninger til Hongkong International Airport med 20 pct.

Det skriver Check-In.

- Vi oplever en faldende efterspørgsel på flyvninger til Hongkong, primært blandt fritidsrejsende, og derfor vil SAS fra den 22. november flyve fire ugentlige afgange fra København til Hong Kong i stedet for de normale fem afgange om ugen.

- Vi følger udviklingen i Hongkong tæt, men vi har ingen yderligere planer om at ændre frekvenser eller trafikprogrammet til destinationen, siger fungerende pressechef Troels Karlskov fra SAS i Danmark til Check-In.dk.

Over jul og nytår flyver SAS dog de sædvanlige fem afgange.

Det er afgangen om fredagen og returflyvningen, som midlertidigt er annulleret, mens SAS fortsætter flyvningerne til Hongkong onsdage, torsdage, lørdage og søndage.

Finnair fortsætter med to daglige flyvninger mellem Helsinki og Hongkong, og selskabet har ingen umiddelbare planer om at reducere kapaciteten.

- Vi følger naturligvis situationen nøje, og det er vigtigt for os, at passagererne har en ubesværet rejse, siger en pressetalskvinde for Finnair til Check-In.dk.

Også Finnair har dog oplevet en svækkelse i efterspørgslen efter flyrejser til Hongkong.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også