Erhverv

Jyske Bank: Apple Pay overhaler Mobilepay

Selvom Apple Pay kun kan bruges af Apple-produkter, har betalingsløsningen alligevel overhalet Mobilepay, lyder det fra Jyske Bank.

Apple Pay blev introduceret i Danmark for godt to år siden af Jyske Bank og Nordea. Betalingsløsningen er siden blevet taget til sig af kunderne i Jyske Bank, der nu bruger Apple Pay mere end den danske løsning Mobilepay. Arkivfoto

Apple Pay har overhalet Mobilepay som den foretrukne betalingsløsning i de danske butikker blandt Jyske Banks kunder.

Det skriver dagbladet Børsen.

Apple Pay blev introduceret i Danmark for godt to år siden af Jyske Bank og Nordea. Betalingsløsningen er siden blevet taget til sig af kunderne i Jyske Bank, der nu bruger Apple Pay mere end den danske løsning Mobilepay.

- Når Jyske Banks kunder handler i en fysisk butik, så er Apple Pay den mest brugte elektroniske løsning. Den bruges nu 25 pct. mere end Mobilepay, siger Peter Schleidt, der er bankdirektør i Jyske Bank, til Børsen.

Det bemærkes dog, at billedet næppe er fuldstændig repræsentativt, da Jyske Bank var blandt de første banker i Danmark til at introducere Apple Pay. Alligevel skal Apple Pays overhaling ses i lyset af, at den kun kan anvendes på Apple-produkter, mens Mobilepay kan bruges på både Android- og Apple-produkter.

Torben Gamst, der er direktør for Mobilepay Danmark, vurderer, at det stigende brug af Apple Pay blandt Jyske Banks kunder tyder på, at danskerne er begyndt at flytte en stor del af deres transaktioner over på mobilen. Han forklarer yderligere, at Mobilepay har oplevet samme vækst og understreger samtidig, at den danske betalingsløsning ikke taber markedsandele i butikkerne.

Mobilepay har i de seneste ti måneder oplevet en vækst på 30 pct. i antal transaktioner i fysiske butikker sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig er volumen vokset med 40 pct.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også