Erhverv

Kirkbi går med i milliardinvestering i kinesisk Legoland

Legofamiliens pengetank er gået sammen med Merlin og kinesiske partnere om en investering på ca. 4,4 mia. kr. i et Legoland i Shanghai.

Artiklens øverste billede
Lego gav den gas med mandshøje terracotta-kopier, da koncernen indviede en kæmpe flagskibsbutik i den kinesiske Shaanxi-provins i juli. Foto: AP

Oven i Lego-familiens allerede enorme satsning på det kinesiske marked går pengetanken Kirkbi nu med som direkte investor i byggeriet af en enorm Legoland-park i Shanghai i Kina.

Den samlede investering er på 4,4 mia. kr. og sker sammen med forlystelseskoncernen Merlin Entertainments, som ejer Legoland, lokale kinesiske myndigheder og en kinesisk partner, CMC. Ejerfordelingen oplyser de ikke.

Det bliver et af de største Legolande i verden med både en Legoland-park og et 250-værelseshotel, og det forventes først at åbne efter 2023.

Kirkbi har netop købt hele Merlin-koncernen sammen med kapitalfonden Blackstone og det canadiske pensionsselskab CPPIB og ejer nu 50 pct. af forlystelseskoncernen. Men alligevel går Kirkbi direkte ind i Shanghai-projektet.

»Det specielle ved denne investering er, at det er Kirkbi, der går sammen med Merlin og de lokale myndigheder i en meget stor investering. Det er et område med en stor befolkning tæt på parken, og mange af dem er glade for Lego-produkter. Derfor er planen at bygge en stor park med tilhørende hotel,« siger Søren Thorup Sørensen, adm. direktør i Kirkbi.

Lego-koncernen er ifølge analysefirmaet Euromonitor den største legetøjskoncern i Kina i et marked, der er præget af mange små aktører.

Ved udgangen af 2020 har Lego efter planen 220 butikker fordelt på 50 byer i landet. Dertil kommer samarbejdsaftaler med nogle af de største aktører inden for både den kinesiske digitale underholdningsindustri og e-handel.

I dette projekt går Lego-familien så sammen med CMC, der er en underholdningskoncern, der spreder sig ud over både off- og onlinemedier.

Desuden er de lokale myndigheder med i projektet. Den lokale partisekretær, Hu Wei Guo, betoner, at Legolandet skal ligge i et område, der forbinder storbyen Shanghai med Zhejiang-provinsen og hele Yangtze River Delta-regionen.

»For Jinshan er det en vigtig mulighed for at øge fremdriften i forbrugsvæksten. Det promoverer også den samtidige udvikling af avanceret produktion og moderne service,« lyder det i en officiel kommentar i forbindelse med lanceringen af investeringen.

Legolandet vil blive placeret i Jinshan-distriktet, som ligger sydvest for Shanghai, og der er en befolkning på 55 millioner mennesker i en radius af to timers transportafstand. Hele regionen har en befolkning på cirka 220 millioner mennesker.

Udover Legoland ved Shanghai har Merlin betydeligt større investeringsplaner.

»Vi er i forvejen i gang med at gennemføre det højeste investeringsniveau nogensinde med parker i New York og Sydkorea og nu også Shanghai. Desuden har Merlin meddelt, at der er dialog om et par parker mere i Kina, og ambitionen er endnu flere Legoland-parker, og der skal også investeres i de andre dele af Merlin Entertainments-koncernen,« opsummerer Søren Thorup Sørensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.