Erhverv
BREAKING

Olieselskab får halveret aktiekursen efter en række skuffelser

Foto: AP

Tullow Oil styrtdykker med 50,1 pct. til 70,56 pence efter at det britiske olieselskabs koncernchef og udforskningschef er trådt tilbage i kølvandet af en skuffende produktionsopdatering. Det skriver Bloomberg News.

Koncernchef Paul McDade er trådt tilbage og samtidig har olieudforskningschef Angus McCross også trådt tilbage, og samtidig har selskabet meddelt at udbyttet bliver suspenderet.

Det kommer efter at et år med store skuffelser for det London-baserede olieselskab, hvor produktionen i Ghana har været ramt af tekniske vanskeligheder. Yderligere har projekter i Uganda og Kenya været udsat for forsinkelser samtidig med, at resultaterne fra boringer i Guyana ikke nåede forventningerne.

For næste år venter Tullow Oil en samlet produktion på 70.000-80.000 tønder olie om dagen, og gennemsnittet for de næste tre år ventes at blive i omegnen af 70.000 tønder olie om dagen. For 2020 ventede finanshuset RBC en produktion på 88.000 tønder om dagen.

Tullow Oil venter, at den underliggende frie pengestrøm i 2020 vil nå mindst 150 mio. dollar ved en oliepris på 60 dollar per tønde. Finanshuset Morgan Stanley vurderer, at den frie pengestrøm ser ”meget begrænset” ud i forhold til at reducere den betydelige gæld.

BRANCHENYT
Læs også