Erhverv

DSV indgår lageraftale med Marimekko i Finland

Foto: DSV

DSV har indgået en aftale med Marimekko og vil fra starten af 2020 stå for den finske designvirksomheds lagervirksomhed. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Marimekko flytter sit centrallager til DSV's nye lager i Vantaa, hvorfra alle den finske designvirksomheds salgskanaler vil blive serviceret, herunder engrossalget samt selskabets egne forretninger.

DSV og Marimekko har i forvejen arbejdet sammen i adskillige år, hvor DSV har stået for den finske selskabs vejtransport.

Arbejdet med lageret omfatter en lang række ekstraydelser, blandt andet gaveindpakning.

BRANCHENYT
Læs også