Erhverv

Senvion-topchef spår flere vind-konkurser

Direktøren for den insolvente mølleproducent ser symptomer på en svær krise i industrien, der i Tyskland også selv har anlagt et langt mere dystert blik. Et enkelt sted er der dog et lille lysglimt.

Flere mølleproducenter står i en svær krise. Foto: Christian Charisius/AP

Yves Rannou overtog roret hos Senvion, netop som strygerne lagde an til at spille den sidste melodi på den synkende skude. Blot fire måneder efter sin tiltræden som adm. direktør indgav den tyske mølleproducent insolvensbegæring. Før den efter et halvt års dødskamp sendte de mest livsstærke dele af forretningen over i Siemens Gamesas redningsbåd, mens de resterende endnu flyder hjælpeløst rundt eller synker mod bunden.

Senvion er dog ikke ene om at have stødt mod isbjerge i den seneste tid. Værst hos Enercon – der lige som landsmændene har haft langt størstedelen af salget på det hjemlige marked – der for nyligt meldte afskedigelse af 3.000 ansatte ud. Men også Vestas og Siemens Gamesa har skåret dybt, Nordex har hentet økonomisk hjælp hos ejeren, og under industriens øverste dæk adskillige leverandørerer mærket ledsagende slagskader...

BRANCHENYT
Læs også