Erhverv

Tivoli åbner igen for vintersæson: Driftsomkostninger er 20 mio. kr.

Foto: Tivoli PR Anders Bøggild

Knap nok er de sidste julekugler pillet ned, og julelysene slukket, før Tivoli igen byder gæsterne indenfor. For tredje år i træk har forlystelseshaven i København valgt at åbne dørene for vintersæsonen.

Det ventes, at driftsomkostningerne for sæsonen løber op i 20 mio. kr., oplyser Tivoli. Oveni er der investeret omkring 25 mio. kr. i den "nye" sæson.

Der går blot 26 dage fra jul i Tivoli til vinter i haven, når haven igen står klar til gæster fra den 31. januar til den 23. februar - en periode der favner både skolernes vinterferie, den amerikanske Valentinesdag og fastelavn.

Ud over de mere traditionelle forlystelser anlægges der en skøjtebane, og Tivoli deltager desuden i Copenhagen Light Festival, der kører i februar.

BRANCHENYT
Læs også