Erhverv

Lufthansa aflyser fly til og fra Teheran frem til 20. januar

Der er fortsat uenighed om, hvorvidt det ukrainske fly blev ramt af en iransk raket eller ej.

Artiklens øverste billede
Allerede torsdag valgte Lufthansa at vende om med et fly, der ellers havde sat afgang fra Frankfurt til Teheran. Foto: AP/Axel Heimken

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa har valgt at aflyse fly med ankomst i Irans hovedstad, Teheran.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Allerede torsdag valgte Lufthansa at vende om med et fly, der ellers havde sat afgang fra Frankfurt til Teheran.

Iran har tidligere fredag afvist alle meldinger om, at det var et iransk missil, der onsdag var skyld i, at et ukrainsk passagerfly styrtede ned tæt på Teheran.

Den øverste leder for luftfarten i Iran, Ali Abedzadeh, har sagt, at han er "sikker på", at et ukrainsk passagerfly, som styrtede kort efter start fra den internationale lufthavn i Teheran, ikke blev ramt af en raket.

Det hævder ellers flere vestlige regeringer og efterretningstjenester.

- En ting kan man være sikker på, at flyet ikke blev ramt af en raket, siger Abedzadeh på et pressemøde i Teheran fredag.

- Oplysningerne i de sorte bokse er afgørende for, at flyorganisationer kan fremsætte erklæringer, siger han.

Han fortæller, at de sorte bokse er fundet intakte efter styrtet onsdag morgen og er ved at blive undersøgt.

Han afviser beskyldninger mod Iran om selv at have nedskudt det ukrainske passagerfly, en Boeing 737-800, med 176 personer om bord.

Den britiske og den canadiske regering har erklæret, at det var en raket, som fik flyet til at styrte. Næsten samtidig er der dukket en video op, som synes at vise det øjeblik, hvor flyet blev ramt af en raket.

New York Times, der har lagt videoen ud på sin hjemmeside, står inde for, at det er en korrekt video. Den viser et objekt, der bevæger sig hurtigt op mod himlen, inden der kan ses et lysglimt. Nogle få sekunder efter høres en eksplosion.

Ukraines regering nøjes foreløbig med ikke at udelukke, at en raket kan have ramt flyet.

Flyet var lettet fra lufthavnen kort efter klokken seks onsdag morgen. Det var kun et par timer efter, at Iran havde sendt raketter mod to baser i Irak med amerikanske soldater.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.