Erhverv

Danske myndigheder hæver sikringsniveauet for danske skibe

Sikkerhedsniveauet hæves for danske skibe. Foto: AP

Danske myndigheder hæver sikringsniveauet for danske skibe i Hormuzstrædet nær Iran.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau.

Sikringsniveauet øges på baggrund af den forværrede situation i Mellemøsten, der følger af en eskalerende konflikt mellem USA og Iran, oplyser ministeriet.

Det øges fra niveau et til niveau to - af i alt tre niveauer.

Allerede i sommer valgte lande som Storbritannien og Norge at hæve sikringsniveauet for deres handelsskibe i området.

Dengang afviste Forsvarsministeriet at justere sikkerhedsvurderingen for danske handelsskibe.

Om Danmarks forventede deltagelse i Hormuzstrædet, når en fregat og 155 personer sendes afsted i efteråret, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Det er vigtigt, at Danmark som en markant søfartsnation bidrager til at opretholde den fri sejlads og trygheden for danske søfolk, siger hun i en skriftlig kommentar..

BRANCHENYT
Læs også