Erhverv

Flyselskabet Flybe i desperat kamp for at undgå kollaps

Storbritanniens største regionale flyselskab står igen på randen af kollaps, skriver Sky News.

Det er kun et år siden, at et konsortium ledet af Virgin Atlantic overtog det kriseramte flyselskab. Foto: Chris Ratcliffe

Et af Storbritanniens største flyselskaber, Flybe, kæmper en desperat kamp for at afværge en konkurs blot et år efter, at selskabet blev solgt.

Det erfarer Sky News, som skriver, at Flybe lige nu jagter økonomisk nødhjælp,der skal forhindre selskabet i at gå i betalingsstandsning. Over 2.000 job er i fare.

Den britiske regering er ifølge Sky News informeret om krisen i Flybe, der står for over halvdelen af landets indenrigsflyvninger uden for London. Bl.a. undersøger man mulighederne for, hvorvidt staten kan træde til med penge for at holde Flybe i luften.

Det er kun et år siden, at et konsortium ledet af Virgin Atlantic overtog det kriseramte flyselskab. Det blev købt til spotpris, efter at hård konkurrence, stigende brændstofpriser og usikkerheden om brexit nær havde fået Flybe til at bukke under.

Planen var, at de nye ejere ville skyde et milliardbeløb i Flybe og omdøbe det til Virgin Connect. Nu står selskabet med dets 75 fly på randen af kollaps.

Flybe flyver også en række ruter uden for Storbritannien.

BRANCHENYT
Læs også