Erhverv

Norwegian lander ny aftale med politiet i Norge

Arkivfoto: Finn Frandsen

Det norske lavprisluftfartsselskab Norwegian har indgået en ny aftale med politiet i Norge, der har valgt selskabet som foretrukken leverandør på 20 ruter internt i Norge og til Stockholm og København.

Derudover omfatter aftalen også rejser i Europa, oplyser Norwegian i en pressemeddelelse tirsdag.

Kontrakten gælder i to år og indeholder option på forlængelse, fremgår det.

- Det er en tillidserklæring, at Politiet vælger Norwegian. Det tager vi som et tegn på, at de sætter pris på et kvalitetsprodukt til en lav pris. Vi er også glade for at se en positiv udvikling i erhvervsmarkedet, hvilket tyder på, at mange selskaber både er prisbevidste og optagede af at vælge det mest bæredygtige alternativ, når de skal ud at flyve, siger Lars Sande, der er salgsdirektør hos Norwegian, i meddelelsen.

Norwegian har haft kontrakt med politiet i Norge siden 2016.

Aktien i luftfartsselskabet stiger tirsdag eftermiddag med 0,9 pct. til 42,80 norske kr. på børsen i Oslo.

BRANCHENYT
Læs også