Erhverv

Netflix har hevet flere nye kunder til skærmene end ventet

Netflix har fået 8,76 millioner ekstra abonnenter i fjerde kvartal 2019. Det er en million flere end ventet.

Artiklens øverste billede
Foto: AP

Mange flere end ventet valgte at begynde at abonnere på streamingtjenesten Netflix i de sidste måneder af 2019.

Med 8,76 millioner flere betalende kunder i fjerde kvartal ligger streaminggiganten et godt nøk over de 7,63 millioner, som er gennemsnittet af, hvad en række analytikere havde forventet.

Det fremgår af en meddelelse fra Netflix i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2019.

De flere betalende kunder er kommet, i forbindelse med at tredje sæson af den roste serie "The Crown" blev tilgængelig, ligesom Netflix-filmene "Marriage Story" og "The Irishman" er nomineret til blandt andet den fornemme filmpris Oscar.

I første kvartal af 2020 forventer tjenesten ikke lige så meget medvind, når det kommer til antallet af kunder. Her satser Netflix på at hive syv millioner ekstra kunder til skærmene, hvilket er en del under de 8,82 millioner, som analytikere dog forventer.

En af grundene til det mere forsigtige bud er, at der er kommet nye konkurrenter på streamingmarkedet. Det er Disney+ og Apple TV+, som vil kæmpe om nogle af de samme kunder.

Netflix har dog i et brev til investorerne skrevet, at selskabet står godt i forhold til det øgede konkurrence.

- Vi har et stort forspring i streaming, og vi vil arbejde videre på det ved at fokusere på det samme, vi har fokuseret på i de seneste 22 år - at gøre kunderne glade.

- Vi tror på, at hvis vi gør det godt, vil Netflix blive ved med at blomstre, skrev selskabet i brevet.

Desuden henviser selskabet til, at hver abonnent gennemsnitligt har brugt mere tid på tjenesten i fjerde kvartal end tidligere, på trods af at der er kommet to nye konkurrenter på markedet.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.