Erhverv

Kina beordrer rejsebureauer til at suspendere salg af pakkerejser

Kina har beordret alle rejsebureauer til at suspendere salget af pakkerejser.

Det gælder både pakkerejser i Kina og til udlandet og sker i et forsøg på at inddæmme spredningen af det frygtede corona-virus.

Det skriver Bloomberg News.

Corona-virusset har foreløbigt kostet 26 mennesker livet og har smittet mere end 800.

Det er det kinesiske ministerium for kultur- og turisme, der har beordret rejseselskaberne at stoppe for salget af turpakkerne - gældende fra i dag, fredag.

Det viser dokumenter, som Bloomberg har haft adgang til.

Beslutningen kommer lige op til starten af det kinesiske nytår, som normalt får millioner af kinesere ud på rejser - både i Kina og til udlandet.

I forvejen har ti kinesiske byer indført transportrestriktioner som følge af virusset, og Verdenssundhedsorganisationen, WHO har kaldt det en "undtagelsestilstand i Kina", mens det endnu ikke er karakteriseret som en international bekymring.

Virusset startede i millionbyen Wuhan, men der har også været tilfælde i Thailand, Vietnam, Singapore, Japan, Sydkorea, Taiwan og USA.

BRANCHENYT
Læs også