Erhverv

Korthuset væltede for Angola længe før Luanda Leaks

Luanda Leaks er historien om et land, hvor en lille elite i mange år har fastholdt landet i fattigdom og korruption. Den politiske udvikling er dog positiv, og danske virksomheder kan have en rolle at spille i at bringe Angola på rette spor.

Eventyret om Afrikas rigeste kvinde, Isabel dos Santos, byggede på sindrige aftaler inden for olie- og diamantindustrien, hvor hun kanaliserede statens penge ud i sine egne firmaer i stedet for at lade dem komme en trængende befolkning til gode. Foto: AP

Det lignede en historie, som de succesfulde iværksættere i DR-programmet Løvens Hule ikke kunne have fortalt bedre: En kvinde, der selv havde arbejdet sig til toppen af en mandsdomineret forretningsverden. Og så endda i et afrikansk land plaget af fattigdom, korruption og borgerkrig.

Men mere end 700.000 lækkede dokumenter i sagen Luanda Leaks fortæller en anden historie. De fortæller, at eventyret om Afrikas rigeste kvinde, Isabel dos Santos, byggede på sindrige aftaler inden for olie- og diamantindustrien, hvor hun kanaliserede statens penge ud i sine egne firmaer i stedet for at lade dem komme en trængende befolkning til gode. Isabel dos Santos er datter af den tidligere præsident, José Eduardo dos Santos, der i 2017 videregav embedet efter 38 år. Hun har stået i spidsen for Angolas gigantiske statsejede olieselskab Sonangol, og hun har mænget sig med Hollywood-stjerner ved den franske riviera og dokumenteret sit liv i overhalingsbanen flittigt på sociale medier. ..

BRANCHENYT
Læs også