Erhverv

Amerikanske aktier bliver væltet af virus-følgerne

En højdramatisk uge, hvor hele verden blev draget ind i bekymringerne om coronavirussen, sluttede med stryg til de amerikanske aktier. Den største frygt er skaderne på den globale økonomi.

Artiklens øverste billede
Coronavirussens globale effekter bliver tydeliggjort af f.eks. billeder af britiske statsborgere, der bliver hjulpet ud af Wuhan i Kina og til Storbritannien. Her kører busser med personale i beskyttelsesdragter dem til særlige hostitaler. De finansielle markeder frygter, at sygdommen vil skade den globale økonomi betydeligt. Foto: AFP/Oli Scarf

Hårdest ramt blev flyselskaberne, men få gik fri, da det amerikanske aktiemarked fredag blev tæppebombet med dårlige nyheder om coronavirus.

Dagen igennem kom den ene dårlige nyhed efter den anden om flyselskaber, der lukker ned for trafikken til Kina. Om selskaber der lukker ned for deres kinesiske aktiviteter. Og om nye lande, der må melde om deres første tilfælde af borgere smittet med sygdommen.

»Virusudbruddet repræsenterer denne ubekendte, som markedet ærligt talt ikke er ret god til at dæmpe. Det er nærmest som en risiko uden ende,« siger David Lafferty, chefstrateg hos Natixis Investment managers i Boston til Bloomberg.

Fredag aften lukkede de amerikanske aktier med betydelige fald. Det toneangivende S&P500 over de 500 største virksomheder sluttede med et fald på 1,8 pct. Det andet toneangivende indeks, Dow Jones, lukkede med et fald, der var marginalt større - 2,1 pct.

Forrest i nedturen gik flyselskaberne Delta Airlines med et fald på 2,36 pct. og American Airlines med 3,5 pct., fordi de begge lukkede deres ruter til Kina - en beslutning mange flyselskaber har truffet,

Mange virksomheder i både USA og resten af verden har løbende meddelt, at de lukker fabrikker, kontorer og butikker. Det gælder også en række danske virksomheder.

Fredag meddelte GN Store Nord, at de lukker produktionen ned pga. sygdomsudbrud. og

Det der bekymrer markederne mest er, at coronavirus-udbruddet rammer den kinesiske økonomi hårdt. Det vil for det første være alvorligt, fordi Kina er verdens største økonomi. Og så vil det uundgåeligt smitte af på den globale økonomi.

Allerede onsdag kaldte den øverste amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, virusudbruddet for en meget alvorlig situation, men han sagde samtidig, at han var forsigtig optimistisk for den amerikanske økonomi.

Fredag satte en anden af cheferne i centralbanken, Richard Clarida, lidt flere ord på truslen. Han kaldte sygdomsudbruddet for en joker og sagde, at det var for tidligt at sige, hvilken effekt det kan få på den kinesiske og amerikanske økonomi.

»Hvis dette bliver løst med lad os sige et kvartal eller to med dæmpet økonomisk vækst, er det formentlig ikke noget, der vil ændre det store billede. Men jeg er enig i, at det er en udfordrende situation, og vi agter fortsat at have kontrol over situationen,« sagde Richard Clarida i et interview med Bloomberg.

Fredag stod det klart, at coronavirusudbruddet har overhalet Sarsudbruddet, som tilbage i 2002-03 spredte sig til tusindvis af mennesker.

Der er nu over 10.000 personer smittet med coronavirus mod 8.100, der blev smittet med Sars.

Sars vurderes at have kostet den globale økonomi 33 mia. dollars eller omkring 220 mia. kr.

Indtil nu har coronavirus kostet 213 menneskeliv, alle i Kina. Sars kostede 774 menneskeliv.

Torsdag aften erklærede verdenssundhedsorganisationen WHO coronavirus for en international sundhedskrise.

De finansielle markeder hæfter sig ved, at coronavirussen og dens følger for økonomien kan slå hårdere igennem på aktiemarkedet, end Sars gjorde.

»Prisen på aktiver er meget mere overvurderet her ved indgangen til 2020, og det gør dem mere sårbare over for den globale stemning,« siger Seema Shah, chefstrateg i Principal Global Investors til Reuters.

Det amerikanske finanshus Goldman Sachs vurderer, at udbruddet vil skære 0,4 pct.point af den amerikanske vækst i første kvartal af 2020, fordi antallet af turister fra Kina vil falde, og eksporten til landet vil løje af.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.