Erhverv

Carlsberg slår et slag for glasflasken

Alt imens dåserne får større og større opmærksomhed vælger Carlsberg i bæredygtighedens tegn at slå et slag for den gammelkendte pantflaske. Derfor har bryggeriet lanceret en ny forpakningen til et par Tuborg-varianter.

Gamle Carlsberg pilsner-flasker fra henholdsvis 1897, 1902 og hof fra ca. 1950. Arkivfoto Foto: Carlsberg

Med argumentet om, at en returflaske, der kan genanvendes op til 30 gange, er den mest miljøvenlige emballage, vil bryggeriet have danskerne til igen at vælge ølflasken.

Det sker gennem introduktionen af en ny 12-flaskers forpakning til to Tuborg-varianter, der skal fungere som et mere tiltrækkende alternativ til de tunge ølkasser med 30 flasker og den klassiske sixpack.

"Vi har med returflasken en af de forpakningsformer, der har lavest CO2 udledning, og faktisk bruges de op til 30 gange, fordi danskerne elsker at aflevere dem i butikker og returautomater over hele landet. Derfor vil vi gerne have endnu flere forbrugere til at vælge de klassiske returflasker. Vores forbrugerundersøgelser viser, at 30 styks-kassen stadig er populær, men forbrugerne vil gerne have lidt mindre forpakninger, som er lette at tage med til familie eller fest," udtaler Mads Egeskov Bach, Tuborgs brand manager, i en udsendt pressemeddelelse. ..

BRANCHENYT
Læs også