Erhverv

»Vi skal være en svamp, der opsuger, hvad der foregår i verden omkring os«

Efter 55 år på »en lidt fjern bakke« uden for Aarhus rykker Jyllands-Posten sit hovedsæde til havnen i Aarhus. Det er med god grund, at mediehusene flytter væk fra industrikvarterne igen, lyder det fra folk i mediebranchen. Det går ud over avisens sjæl at være for langt væk fra læsere, kunder og de travle strøg.

Jacob Nybroe har været ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten siden september 2016. Han glæder sig til, at virksomheden flytter i de nye lokaler. Han er sikker på, at man kommer til at mærke i Aarhus, at Jyllands-Posten er flyttet. Foto: Marie Ravn Det sker meget på havnefronten i Aarhus i disse år. Det nye mediehus, der ligger ved siden af Filmbyen, er blot et af mange nybyggerier, der skaber et nyt miljø sammen med havnens ældre bygninger. Foto: Joachim Ladefoged Det nye JP-hus. Her ses ansvarshavende chefredaktør,  Jacob Nybroe i de nye omgivelser.

Foto: Marie Ravn Det nye JP-hus. 

Foto: Marie Ravn Fotos af nyt domicil på havnen Fotos af nyt domicil på havnen Det nye domicil er bygget i fem etager med et atrium i midten på de fire øverste etager.  Der er få vægge i byggeriet, så de fleste medarbejdere kommer til at arbejde i åbne kontorlandskaber. Foto: Joachim Ladefoged Det nye JP-hus. 

Foto: Marie Ravn Det nye JP-hus. Her ses ansvarshavende chefredaktør,  Jacob Nybroe i de nye omgivelser.

Foto: Marie Ravn Jyllands-Postens nye domicil
ID nr 11011770 i CUE

Ved bassin 3 i Aarhus Havn ligger Jyllands-Postens nye mediehus klar til at lægge fra land med den store glasfacade vendt mod Kattegat. Indenfor er de sidste fladskærme ved at blive hængt op, møbler pakkes ud, og bjerge af tømte flyttekasser og flamingo ligger rundt omkring. På hovedtrappen står et stillads, der når hele vejen op til glasloftet i bygningen, der fra på mandag skal være ny arbejdsplads for Jyllands-Postens medarbejdere efter 55 år på Grøndalsvej i Viby.

Huset er tegnet af Henning Larsen Architects og er bygget i fem etager med et atrium i midten på de fire øverste etager. På nederste etage har huset ud over kontorer og en række andre funktioner et auditorium, som bl.a. skal bruges til arrangementer for læsere og kunder, og på øverste etage er der indrettet kantine og en udendørs terrasse.

Midt i det hele sidder chefredaktør Jacob Nybroe på en stol og lader sig fotografere i det nye redaktionslokale på 1. etage, mens han lydeligt lader sig genne rundt af fotografen. Han har iført sig manchetknapper, men ikke af lyst.

»For jeg hader manchetknapper. De er bøvlede, men det var den sidste hvide skjorte, der var strøget. Der har været noget travlt på det seneste, så jeg er lidt bagud på vask og strygning,« som han siger.

Her bor Jyllands-Posten
  • Huset er ca. 8.500 kvm og er bygget på Aarhus Havn.
  • Medarbejderne har første arbejdsdag i huset mandag den 24. februar.
  • Arkitekt: Henning Larsen Architects.
  • Bygherre: JP/Politikens Hus.
  • Pris: ca. 200 mio. kr.

Jyllands-Posten har tidligere haft hovedsæde:

  • 1871-1872: Teaterbygningen, Kannikegade i Aarhus centrum.
  • 1872-1923: Rosensgade 22 i Aarhus Centrum
  • 1923-1964: Frederiksgade 72, tæt på det nuværende rådhus.
  • 1964-2020: Bladhuset, Grøndalsvej i Viby.
  • 2020- : Jyllands-Postens mediehus, Mediebyen 3, Aarhus Havn.


Ud over Morgenavisen Jyllands-Posten driver Jyllands-Posten følgende medier:

  • Erhvervsmediet Finans.
  • Watch Medier, i alt 13 nichemedier. Forretningen udvides nu til Norge og Tyskland.
  • Jyllands-Postens Lokalaviser, i alt 12 østjyske lokalaviser.

Med tilbageflytningen til Aarhus’ centrum er en cirkel sluttet. For blot en rask gåtur væk i Kannikegade lå det noget mere beskedne hus, som tilbage i 1871 udgjorde Jyllands-Postens første redaktionslokaler. Siden blev der bygget bladhus i Frederiksgade i nærheden af det nuværende rådhus, inden turen i midten af 1960’erne gik til Ravnsbjerg Bakke i Viby til det enorme bladhus, der spøgefuldt er blevet kaldt »Danmarks største parcelhus«.

Åbner op over for verden

Det har nu aftjent sin værnepligt, og i stedet fortsætter Jyllands-Posten sin snart 150-årige eksistens i et mediehus, der i modernitet og funktionalitet gerne skulle føre avisen nye steder hen. Og selv om huset ligger med ryggen til byen, vil den nye lokation i sig selv medføre forandringer, mener chefredaktøren.

»I det gamle hus fremstod vi på grund af terrorsikringen ret ufremkommelige. Vi skal jo være det modsatte. Vi skal være en svamp, der opsuger, hvad der foregår i verden omkring os, og ikke et panser. I det nye hus er al sikring bygget ind på en moderne måde, så huset kommer til at fremstå væsentligt mere inviterende,« fortæller Jacob Nybroe.

I 2016 blev det endeligt besluttet, at Jyllands-Posten skulle have sit nye hovedsæde på havnen i Aarhus ved siden af Filmbyen. Fotograferne Casper Dalhoff og Brian Karmark har fulgt byggeriet fra første færd. Se videoen nedenfor.


Konkret betyder det, at Jyllands-Posten i langt højere grad vil være vært for arrangementer for læserne for at tilbyde indholdet på alle mulige måder, også den fysiske. Allerede kort efter indflytningen vil husets foredragssal blive brugt til en række arrangementer som samfundsdebatter, forfatterinterviews og vinsmagning.

»Så jeg tror bestemt, at byen vil kunne mærke, at vi flytter herned,« siger Jacob Nybroe, der også forudser, at flytningen vil kunne udvikle indholdet i avisen.

Nu bor vi så i højere grad midt i smeltediglen, og det er jeg sikker på vil være en daglig inspiration.

Jacob Nybroe, chefredaktør for Jyllands-Posten

»Der vil ikke fra den ene dag til den anden stå noget andet i Jyllands-Posten. Som avis er vi stadig drevet af væsentlighedskriteriet, men de senere år har vi også arbejdet meget på at skabe en større relevans, altså journalistik om det liv, vi alle sammen lever og ønsker at forstå. At være optaget af, hvad andre mennesker er optaget af, kræver, at man er blandt mennesker. Vi har i 55 år boet på en lidt fjern bakke uden for Aarhus. Nu bor vi så i højere grad midt i smeltediglen, og det er jeg sikker på vil være en daglig inspiration.«

Væggene er væk

Jyllands-Postens Hus på Aarhus Havn er kendetegnet ved at have meget få vægge inden døre. Og arkitekturen er præget af en udtalt åbenhed på kryds og tværs af både gulvplan og etager.


»Vi kommer til at arbejde sammen på helt nye måder og udnytte kompetencer, som vi ikke kunne på samme måde i det gamle hus og i den kultur, vi flytter fra. Væggene er væk, både fysisk og mentalt. I det gamle hus var der mange døre, man kunne lukke; her er der meget få døre. Jeg tror, vi bliver betydeligt bedre til at fortælle hinanden om det gode indhold, vi har, og dermed også til f.eks. at markedsføre og fortælle omverdenen om det,« siger Jacob Nybroe.

Jyllands-Posten er langtfra det eneste mediehus, der vender tilbage til en bykerne.

Bevægelsen i mediebranchen – ikke mindst for regionalaviser – gik ellers i 1970’erne og et årti frem én vej: Flyttebilerne rullede avisernes journalister, annoncesælgere og redaktører ud over bygrænsen, men den udlængsel er siden erstattet af det helt modsatte. Akkurat som Jyllands-Posten, der nu rykker fra Viby til havnen i Aarhus, er adskillige medier vendt tilbage til bymidten.

Med god grund, fastslår professor på CBS Anker Brink Lund, der med et smil i stemmen konstaterer, at »jeg jo er så gammel en medieforsker, at jeg faktisk kan huske både udflytning og hjemkomsten til centrum«.

»At flytte ud var faktisk en del af en succeshistorie, fordi avisernes ekspanderede. Men det kostede for avisernes sjæl,« siger han og henviser til, at flytteplanerne handlede om at skabe rum og plads til flere medarbejdere og til mere trykkapacitet – en mulighed, som sjældent var til at finde eller betale midt inde i byerne.

Ikke nogen industrivirksomhed

Men med flytningerne ud af centrum fik aviserne så at sige meldt sig ud af lokallivet, mener Brink Lund. Journalisterne sad langt væk fra de institutioner, de skulle skrive om.

»Og de mødte hverken kilderne eller læserne på gaden, i Netto eller på værtshus, som journalisterne jo frekventerede lidt oftere dengang,« siger han, som derfor så udmærket forstår, hvorfor flere aviser som f.eks. Fyens Stiftstidende og Århus Stiftstidende er returneret til de travle strøg og centrale pladser i henholdsvis Odense og Aarhus.

»Det er ikke sikkert, det forandrer så meget i kontakten mellem journalister og kilderne, for der foregår det meste jo i telefonen i dag. Men signalet om, at man i højere grad er en del af noget – en del af byens liv – er vigtigt. Og i hvert fald får man med disse flytninger understreget, at man ikke er en industrivirksomhed,« siger Anker Brink Lund, som nødigt vil spille bagklog og vurdere, om udflytningerne var forkerte beslutninger.

»Men man kan sige, at det har været dyrt at skulle flytte tilbage i en tid, hvor mediehusene har færre ressourcer end dengang,« siger han.

Den hedengangne avis Aktuelt var den første, som i 1970’erne tog et stort flytteskridt og rykkede fra det indre København til Milnersvej i Hillerød – et industrikvarter. Midt i 1980’erne gik turen den modsatte vej til Rådhuspladsen i København, og siden byggede A-pressen et stort mediehus på Kalvebod Brygge i Københavns Havn.

Havde jeg uanede mængder af penge, ville jeg ikke tøve med at flytte f.eks. Vejle Amts Folkeblad ind i byen.

Per Westergaard, bestyrelsesformand for de 13 medievirksomheder under Jysk Fynske Medier

Samme retur-ryk tilbage tog både Århus Stiftstidende og Fyens Stiftstidende midt i 00’erne, og Per Westergaard, der har været chefredaktør begge steder, var med egne ord så heldig at lande ved rorpinden i de to bladhuse, da adressen igen var blevet central. I både Aarhus og Odense ligger de to avisers hovedkvarter på Banegårdspladsen.

»Det var den helt rigtige beslutning af flytte tilbage til byerne. Aviserne dør af journalistisk iltmangel, når de bor i et industrikvarter langt fra de steder, hvor læserne og kilderne færdes,« siger han, der i dag er bestyrelsesformand for de 13 medievirksomheder under Jysk Fynske Medier.

»En kæmpegave at flytte«

Per Westergaard er ikke i tvivl om, at en bynær adresse er mere end blot et signal. Det er også en indlysende anledning til at åbne mediehuset og komme tættere på læsere, kunder og borgere, siger han.

»Ganske vist kommer folk ikke vadende ind på redaktionen hele tiden med en historie, men til gengæld kan vi med en placering midt i byen gøre noget for vores abonnenter. Vi har holdt folkemøde på Fyn, og vi har Café Stiften, hvor vi året rundt inviterer folk ind for at møde aktuelle personer – politikere, kunstnere, journalister og andre, som præger den lokale debat. Det er en kolossal gevinst for avisen,« siger han, der har samme erfaringer fra Århus Stiftstidende og avisens centrale placering.

»Avisen bliver i langt højere grad en del af noget, når man ligger midt i det hele,« som han siger, og han ville gerne have alle aviser under Jysk Fynske Medier ind i bykernen.

»Havde jeg uanede mængder af penge, ville jeg ikke tøve med at flytte f.eks. Vejle Amts Folkeblad ind i byen,« siger han, der ikke er i tvivl om, at det vil være en kæmpegave for Jyllands-Posten at flytte sig de knap 6 km fra Grøndalsvej i Viby til Mediebyen i Aarhus C.

»Jyllands-Posten vil opleve det samme kick, er jeg helt sikker på. At flytte fra et støvet revisionskontor – ja, undskyld, men det ligner bladhuset i Viby altså – til et dynamisk by- og havnemiljø i Aarhus, er udtryk for, at man rykker frem i feltet og er en del af udviklingen i Østjylland. Og det er faktisk et godt sted at være,« siger Per Westergaard, mens Anker Brink Lund som gammel aarhusdreng ikke mener, at den nye adresse vil betyde det helt store for Jyllands-Postens sjæl.

»Jeg vil ikke mene, at Viby er helt ude på Lars Tyndskids mark, så for en landsavis som Jyllands-Posten er det ikke af så stor betydning at bo centralt som for de regionale aviser. Skal man endelig se på sjælen, tror jeg, det er af større betydning, at Jyllands-Posten har en stor københavnerredaktionen, fordi det netop understreger avisens status som landsdækkende,« siger han.

Spørger man Jacob Nybroe, står Jyllands-Postens landsdækkende ambition heller ikke til diskussion. Det er ifølge chefredaktøren kernen i hele den strategi, som er blevet fulgt de seneste år, og som nu gerne skulle finde mere næring fra det nye domicil med havudsigt.

»Hvis man er publicist, så er oplysning en vigtig dagsorden, og hvis man er et landsdækkende dagblad, er oplysning om hele landet en væsentlig dagsorden. For mig er det vigtigt, at vi kan bære centrale spørgsmål fra hele landet ind til samfundsdebatten og i sidste ende til Christiansborg.«

Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.


BRANCHENYT
Læs også