Erhverv

Topanalytiker: 2021 byder på Mac med Apple-processor

Apple påtænker angiveligt at sende en ny Mac på markedet i 2021, som på særligt ét punkt vil være revolutionerende.

Apples adm. direktør, Tim Cook og chefdesigner i Apple, Jony Ive. Foto: AP Photo/Jeff Chiu

Apple planlægger at gå helt nye veje med selskabets computere.

Ifølge topanalytikeren Ming-Chi Kuo fra TF Securities vil Apple i 2021 lancere en ny Mac, der for første gang nogensinde vil anvende en Apple-processor.

Det skriver CNBC.

»Vi forventer, at Apples nye produkter i løbet af 12-18 måneder vil adoptere processorer fremstillet via 5 nanometer-processen, inklusiv 5G iPhone i andet halvår 2020, den nye iPad i andet halvår 2020 og den nye Mac i første halvår 2021,« skriver analytikeren i et notat ifølge CNBC.

Ming-Chi Kuo research hos TF Securities fokuserer hovedsageligt på forsyningskæderne og de selskaber, som Apple indgår kontrakter med omkring dele til computere.

Han har ifølge mediet et ry for at være ekstremt præcis med at forudsige Apple-produkter, før de bliver annonceret.

I dag anvender Apple Intel-processorer til sine Macs.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også