Erhverv

Hver dansker bruger godt to streamingtjenester til at se film og tv

De danske mediebrugere anvender i gennemsnit 2,3 streamingtjenester til film og tv. Hos den yngre del af befolkningen er antallet oppe på 3,5. DR's streamingtilbud er topscorer, mens Netflix napper public service-stationen i haserne.

Adspurgt hvor brugerne mener, de får mest værdi for pengene, ligger DRTV og Netflix også her i top. Her er undersøgelsen baseret på en såkaldt netscore, hvor danskerne er blevet spurgt, hvilke medieudbydere der tilbyder en ydelse, som er god i forhold til, hvad den koster – og hvilke som er dårlige i forhold til prisen. Foto: Jonas Olufson

Der er ingen tvivl om, at befolkningens tv-forbrug i stigende grad rykker over på digitale streamingtjenester. En ny undersøgelse foretaget af Yougov viser, at danskerne i gennemsnit anvender 2,3 streamingtjenester udelukkende til film og tv. Og hvis man udelukkende ser på de 18-35-årige, er antallet oppe på 3,5 tjenester per person. Det skriver analyseselskabet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen inkluderer også gratis tjenester og tjenester betalt via licensen såsom DRTV. Af undersøgelsen fremgår det, at selvom forbruget ligger på over to tjenester på person, bliver der ikke betalt for mere end 1,7 streamingtjenester til film og tv per husstand...

BRANCHENYT
Læs også