Erhverv

Fed-chef: Amerikansk økonomi er stærk - men vi er klar til at handle

Chefen for Federal Reserve udtaler sig nu på baggrund af den seneste udvikling med styrtdykkede aktiemarkeder som følge af coronavirussen.

USA's centralbankchef Jerome Powell udtrykker nu ganske tydeligt, at Fed er klar til at gøre det nødvendige for at støtte økonomien. Foto: AP/Kiichiro Sato.

Amerikansk økonomi er stærk, men USA’s centralbank, Fed, er klar til at handle.

Det er budskabet fra Fed-chef Jerome Powell efter den seneste tids voldsomme aktienedtur, der har ført til en decideret korrektion efter fald på mere end 10 pct. fra den seneste top for det ledende indeks S&P 500.

»Det fundamentale er stærk i amerikansk økonomi. Det sagt indeholder coronavirussens udvikling risici til de økonomiske aktiviteter,« udtaler Jerome Powell i en kommentar, ifølge Reuters.

Kommentaren skal ses i lyset af, at coronavirussen fortsætter med at sprede sig til nye lande på daglig basis, og aktiemarkederne verden over fortsætter ned med nærmest større hastighed.

»Fed overvåger nøje udviklingen og dennes betydning for de økonomiske udsigter. Vi vil bruge vores værktøjer og agere på en passende måde for at støtte økonomien,« lyder det fra Jerome Powell.

De seneste dage er debatten om, hvorvidt Fed burde sænke renten, taget til, og kommentaren skal derfor ses i det lys.

BRANCHENYT
Læs også