Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sådan stiller corona medarbejdere og arbejdsgivere

Har man krav på løn, hvis man bliver sat i karantæne? Og kan arbejdsgiveren kræve at få at vide, hvor man har været på skiferie? Det og meget andet giver Finans dig her svar på.

Corona rammer verden
Arbejdsgiveren må godt spørge, hvor man har været på ferie, og kan også beslutte for en sikkerheds skyld at bede alle medarbejdere, der har været i f.eks. Italien om at blive hjemme i en periode. Sådan lyder et af svarene i Finans' corona-guide til medarbejdere og virksomheder. Foto: Andreas Solaro / AFP

Med Sundhedsstyrelsens udmelding om, at op mod 500.000 danskere kan ende med at blive smittet med corona, hvis forsøget på at inddæmme de indtil videre kun seks danske smittetilfælde mislykkes, rejser en række spørgsmål sig for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Finans forsøger her at give dig svar, når det kommer til corona og arbejdspladsen.

Kilderne til svarene er Dansk Industri, Dansk Byggeri og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

1. Kan man bliver fyret for ikke at møde op på job, hvis man er på ferie og bliver sat i karantæne i udlandet pga. smittefare, som nogle danskere f.eks. blev det på Tenerife?

Man kan ikke blive fyret, hvis man er tilbageholdt i karantæne og derfor ikke kan møde på job efter sin ferie. Karantænen vil blive vurderet som ”force majeure”, og dermed er man uden skyld i den situation, som man befinder sig i.

Bliver man syg i udlandet, er indlagt eller hindret på grund af smitterisiko, er det almindeligt sygefravær og omfattet af reglerne om afbrudt ferie ved sygdom.

2. Hvad sker der, hvis man tager på ferie i et corona-ramt land eller område?

Hvis man mod myndighedernes anvisning tager på ferie i områder med smittefare, bringer man sig i risiko for, at det kan betragtes som selvforskyldt og som misligeholdelse af ansættelsesforholdet, hvis man ikke kan møde på arbejde efter ferie pga. corona.

Man kan dog forsøge at lave en aftale med sin arbejdsgiver om at forlænge sin ferie.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder en opdateret liste over lande, som frarådes pga. særlig smittefare.

3. Har arbejdsgiveren krav på at få at vide, hvor man skal hen, hvis man skal på ferie – f.eks. skiferie?

Arbejdsgiveren kan ikke råde over ens fritid, men arbejdsgiveren har ret til at spørge, hvor ferien går hen, og man er nok også forpligtet til at svare.

Hvis arbejdsgiveren har en politik om, at man skal blive hjemme i f.eks. 14 dage, hvis man har været i Norditalien eller et andet corona-ramt område, er man forpligtet til at melde sig. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har en politik om, at man skal blive hjemme, hvis man i det hele taget har været i f.eks. Italien.

4. Kan arbejdsgiveren nægte en at komme på arbejde pga. frygt for corona-smitte?

Arbejdsgiveren har ledelsesretten og kan beslutte, at en medarbejder ikke må opholde sig på arbejdspladsen i en periode.

I så fald har man ret til løn, da det er arbejdsgiverens valg, at man ikke skal møde op.

Arbejdsgiveren har kun ret til refusion af sygedagpenge, hvis man er syg.

5. Kan man blive hjemme af frygt for smitte, hvis en kollega kommer hjem fra et corona-ramt område – f.eks. skiferie i Norditalien?

Hvis en kollega kommer hjem fra et område, som myndighederne fraråder rejser til, kan man have ret til at påberåbe sig fare for liv eller helbred og i så fald blive hjemme. Der er elastik i reglen om at standse arbejdet ved frygt for liv eller helbred, og det vil bl.a. afhænge af, hvor kollegaen har været henne, hvor tæt man arbejder på hinanden, om man deler toilet eller kantine osv.

6. Kan man blive hjemme pga. corona-frygt generelt?

Man kan ikke sætte sig selv i hverken karantæne eller isolation, og det vil blive betragtet som ulovligt fravær uden saglig begrundelse. Kun en læge eller sundhedsmyndighederne kan sætte en i karantæne eller isolation.

Kun i særlige tilfælde kan man påberåbe sig princippet om at standse arbejdet af frygt for liv eller helbred, og hvordan man så er stillet, vil bero på en konkret vurdering.

7. Har man krav på løn, hvis man er sat i karantæne?

Hvis man er sat i karantæne eller isolation af en læge eller sundhedsmyndighederne, vil man blive anset for at være sygemeldt.

Arbejdsgiveren kan bede om en lægeerklæring som ved almindelig sygdom.

8. Kan en virksomhed eller medarbejder få erstattet tab på grund af coronavirus?

Det følger af Epidemilovens § 27, at der er mulighed for erstatning for enhver foranstaltning, der har været iværksat i medfør af loven.

Der skal dokumenteres et tab. Det er en betingelse, at der har været iværksat egentlige foranstaltninger i henhold til epidemilovens kapitel 3, det vil sige f.eks. pålæg om indlæggelse, behandling, isolering eller afspærring af et område.

9. Kan man nægte at tage på forretningsrejse pga. corona-frygt?

Det afhænger af destinationen. Som udgangspunkt kan arbejdsgiveren ikke kræve, at man tager på rejse til lande, som myndighederne fraråder rejser til. Hvis man generelt frygter udlandrejser, ophold i lufthavne osv. på grund af corona, opfordrer afdelingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Peter Nisbeth, til, at man taler med sin arbejdsgiver, og at arbejdsgiveren forsøger at finde en medarbejder, som er mere indstillet på at rejse på trods af corona.

10. Hvad gør man, hvis skoler eller institutioner bliver lukket, og man ikke kan få passet sine børn?

Det er dybest set ikke arbejdsgiverens problem. Som ved f.eks. konflikt og lockout er det ens eget problem at finde en løsning.

Dansk Industri foreslår, at virksomheder og medarbejdere kan aftale løsninger som at arbejde hjemmefra, afholde ferie, afspadsere osv.

BRANCHENYT
Læs også