Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Corona kan holde en femtedel af briter hjemme fra arbejde

Corona rammer verden
Boris Johnson vil i de kommende uger fremlægge lovgivning, som giver regeringen mulighed for at handle hurtigt, hvis det bliver nødvendigt. Foto: Beto Barata

Storbritannien har tirsdag præsenteret sin plan for, hvordan spredningen af coronavirus skal håndteres.

I planen lyder det, at op mod en femtedel af briterne kan blive nødt til at holde sig hjemme fra arbejde, når udbruddet er på sit højeste.

Det fremgår af den britiske plan ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Storbritannien er tirsdag gået fra 39 til 51 bekræftede tilfælde af coronavirus.

Ifølge premierminister Boris Johnson er det "meget sandsynligt", at antallet kommer til at stige.

Regeringen har en række tiltag klar i baghånden. Det er således muligt, at skoler bliver lukket, og at større arrangementer med mange mennesker bliver udskudt på grund af virusset.

Derudover kan virksomheder få ekstra tid til at betale deres skat, hvis de oplever kortvarige økonomiske problemer.

- Det her er en national udfordring. Jeg tror, vi kommer godt igennem den, siger Boris Johnson ved et pressemøde.

Regeringens strategi er foreløbig at holde spredningen på lavest mulige niveau.

Virusudbruddet skal helst toppe over sommeren, hvor det er varmere, og sundhedsvæsenet er mindre presset.

Det giver også mere tid til, at der kan udvikles en vaccine, lyder det.

Det er usandsynligt, at hele byer bliver lukket ned i Storbritannien. Men alle muligheder bliver holdt åbne ifølge planen.

Sundhedsminister Matt Hancock ledsagede premierminister Johnson ved pressemødet.

- Vores tilgang er at forberede os på det værste og arbejde for det bedste.

- Hvis antallet af smittede globalt bliver ved med at stige, især i Europa, tyder det på, at det bliver svært at holde virusset i skak for evigt, siger Matt Hancock.

Boris Johnson vil i de kommende uger fremlægge lovgivning, som giver regeringen mulighed for at handle hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

BRANCHENYT
Læs også