Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Hoteller og restauranter planlægger fyringer i stor stil

Mere end hver fjerde hotel eller restaurant i Horesta har fyret eller planlægger det nu, viser en undersøgelse. Den er endda lavet før regeringens nedlukning af Danmark.

Corona rammer verden
Der er udsigt til fyringer på hoteller og restauranter, viser en ny undersøgelse. Foto: Thomas Emil Sørensen

Coronakrisen får hotel- og restaurationsbranchen i Danmark til at forvente milliardtab i omsætning og fyringer i stor stil.

Det viser en undersøgelse fra Horesta, hotellerne og restaurationernes brancheorganisation, som Finans har fået indsigt i.

Mere end hver fjerde hotel eller restaurant har enten fyret eller planlægger fyringer, ifølge undersøgelsen. Yderligere 37 pct. overvejer det, hvis ikke situationen ændrer sig i de kommende måneder.

Samtidig forventer hotellerne og restauranterne et omsætningstab på mellem 3 og 5 mia. kr. i 2020.

I 2019 var branchens omsætning på 65,7 mia. kr.

Undersøgelsen er lavet tirsdag, altså dagen før at regeringen valgte at lukke store dele af Danmark og forbyde forsamlinger på mere end 100 personer. Noget som formentlig vil lukke mange restauranter og gøre situationen endnu værre i forhold til potentielle fyringer og omsætningstab.

Horestas undersøgelse er lavet som et spørgeskema blandt medlemmerne. 321 virksomheder har svaret, hvilket svarer til 37,4 pct. af de adspurgte.

Men forventningen om fyringer og omsætningstab vil kun eskalere efter de seneste tiltag, forudser Horesta.

»Aktiviteten stopper i ikke bare de næste to uger, men formentligt længere end det. Vi kigger med ængstelse på situationen, for restauranterne og hotellerne får ingen omsætning i den kommende tid, men skal stadig betale regninger. Der skal gøres noget, hvis ikke mange virksomheder og arbejdspladser skal gå tabt,« siger Kirsten Munch, politisk direktør i Horesta.

Hun mener, at den økonomiske hjælpepakke, som regeringen kom med tidligere på ugen, skal følges op af flere tiltag.

»Det er fint nok, at skat og moms er blevet udskudt. Men det er jo netop kun en udskyldelse, som skal betales senere, og det er svært, når man lige nu ikke har nogen omsætning til at betale de udskudte udgifter,« siger Kirsten Munch.

BRANCHENYT
Læs også