Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Luftfarten lammet - nu bliver flyene parkeret på jorden

Skærpede rejsekrav parkerer flyene på jorden. Der er brug for en akut hjælpepakke med statsgaranterede lån, lyder opfordringen fra DI.

Corona rammer verden
Regeringen lukker grænserne, og dermed har udlændinge ikke adgang til Danmark, med mindre de har et anerkendelsesværdigt formål. Københavns Lufthavn er ved at blive mennesketom. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2020.

Netop som luftfarten troede, at det ikke kunne blive værre, blev branchens udfordring endnu større.

Regeringen lukker grænserne, og dermed har udlændinge ikke adgang til Danmark, med mindre de har et anerkendelsesværdigt formål.

Samtidig er der indført skærpede rejstestriktioner til hele verden, så danskernes frarådes at rejse ud af landet, hvis det ikke er strengt nødvendigt.

Det vil ramme luftfarten med en kraft, som aldrig tidligere er set. Også færgesejladsen, togtrafikken, hotelerhervet, turismen og rejsebranchen vil blive voldsomt berørt.

Allerede før lukningen af grænserne advarede flyselskaberne og luftfartsbranchen om, at Luftfarten i Danmark er i den mest alvorlige krise nogensinde.

»Luftfarten står foran en total nedsmeltning. De skærpede rejsekrav parkerer flyene på jorden. Det betyder nul indtægter til flyselskaber og lufthavne,« siger Michael Svane, branchedirektør i DI.

Erhvervsorganisationen opfodrer derfor til, at regeringen træder til med en akut hjælpepakke til industrien.

DI mener, at luftfarten har akut brug for hjælp for at undgå konkurser, som vil få alvorlige og langvarige konsekvenser for virksomhederne, deres medarbejdere og hele det danske samfund.

»Luftfartsbranchen får brug for statsgaranterede lån. Og vi skal have fundet løsninger for de mange medarbejdere, der skal have løn, indtil krisen er drevet over,« siger Michael Svane.

Den skærpede rejsevejledning fra Udenrigsministeriet vil især ramme SAS, der har en tredjedel af passagererne i Københavns Lufthavn. Det er også et hårdt slag for Norwegian, der sidste år havde en markedsandel i København på 17 pct.

For begge selskaber gælder, at passagergrundlaget stort set er forsvundet i løbet af få timer.

Når hverken danskere må rejse ud af landet med mindre det er nødvendigt, eller udlændinge må rejse ind i Danmark, hvis de ikke har et anerkendelsesværdigt formål, så er trafikken lammet.

SAS oplyser, at man i øjeblikket vurderer situationen efter meddelelserne fra regeringen, der kom med få timers mellemrum.

Lukningen af grænserne og den skærpede rejsevejlæedning er også et hårdt slag for lufthavnene, der kan se frem til mennesketomme terminaler.

I Billund Lufthavn oplyser adm. direktør Jan Hessellund, at man arbejder på at skabe overblik over flyaflysningerne, da billedet hele tiden ændrer sig.

»Det er en situation uden sammenligning. I den kommende uge kommer der en status på udvikling i passagertallene,« siger Jan Hessellund.

BRANCHENYT
Læs også