Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Flyselskaber Down Under skærer markant i antal flyvninger

Efter isolationskrav i New Zealand og Australien skærer flyselskaber markant i antallet af afgange.

Corona rammer verden

Flyselskaber i New Zealand og Australien vil foretage "drastiske ændringer" i deres antal af flyvninger de kommende måneder.

Det oplyser flyselskaberne mandag morgen lokal tid.

Ændringerne sker, efter at begge lande i weekenden annoncerede, at internationale rejsende skal isolere sig selv i 14 dage på grund af coronavirus.

Flyselskabet Air New Zealand siger mandag, at fyringer vil blive nødvendige, da selskabet forventer at reducere langdistanceflyvninger med 85 procent i løbet af de kommende måneder.

Fly til San Francisco, London, Buenos Aires, Honolulu og Tokyo suspenderes.

Flyselskabet vil også reducere fly til Australien og reducere den indenrigsfly med 30 procent i april og maj.

- Vi accepterer nu, at i de næste måneder er Air New Zealand et mindre luftfartsselskab, der bruger mindre ressourcer, inklusive ansatte, siger administrerende direktør i Air New Zealand, Greg Foran, i en erklæring.

Flyselskabet har standset handlen med sine aktier indtil onsdag.

Det australske luftfartsselskab Qantas Airways siger, at det også vil foretage nedskæringer i deres flyafgange på grund af de nye rejsebegrænsninger i landet.

I sidste uge havde Qantas allerede meddelt, at det ville reducere sin international kapacitet med næsten 25 procent i løbet af de næste seks måneder.

Søndag indførte Australien obligatorisk selvisolation i 14 dage ved al indrejse til landet på grund af coronavirus.

New Zealand har indført et lignende tiltag med selvisolation ved al indrejse, der også træder i kraft efter søndag lokal tid.

Derudover bandlyser Australiens alle krydstogtskibe fra udenlandske havne i 30 dage.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University er der henholdsvis 297 smittede personer i Australien og otte smittede i New Zealand.

BRANCHENYT
Læs også