Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Medicinalfirma fordoblede prisen på potentiel coronamedicin

Det var helt tilfældigt, siger firmaet, som ifølge eget udsagn har rullet prisstigningen tilbage.

Corona rammer verden
Antallet af coronasmittede på verdensplan stiger time for time. Det samme gør dødstallet.

Den amerikanske medicinalproducent Rising Pharmaceuticals, der ligger inde med en potentiel behandling mod coronavirus, hævede i januar prisen med næsten 100 pct. Det skriver Financial Times.

Mens coronavirussen hærgede Kina, valgte medicinalfirmaet at hæve prisen på klorokin - et malariamiddel, som også bliver testet på coronapatienter - med 98 pct.

I en udtalelse til Financial Times siger Rising Pharmaceuticals, at prisstigningen var »tilfældig,« og at selskabet gik tilbage til den gamle pris, da man indså, at midlet kunne være efterspurgt på grund af coronavirussen.

I den prisdatabase, som Financial Times kigger i, er ændringen dog ikke slået igennem.

Torsdag sagde USA's præsident Donald Trump, at han ser klorokin som en potentiel »game changer,« der kan kurere coronavirussen. Derfor skal FDA, USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed, nu kigge nærmere på midlet.

I stadig flere lande er læger begyndt at behandle coronaviruspatienter med malariamedicin, mens de venter på, at forskerne finder en rigtig kur eller vaccine. Det gælder bl.a. i Frankrig, Polen og Australien.

Klorokin er langtfra et nyt lægemiddel. Tværtimod. Det er i årevis blevet anvendt til at nedkæmpe dødelige febertilstande verden over, og faktisk er malariamyg i visse områder blevet immune over for medicinen.

Klorokin virker ved at ødelægge parasitter, som ellers ville vokse i de røde blodceller. Nogle læger har angiveligt haft held med at behandle knap så hårdt ramte patienter. Men meldingerne er ikke entydige, og der er endnu ikke gennemført større patientforsøg.

Rising Pharmaceuticals markedsfører ikke klorokin som et coronavirus-middel, men antallet af ordrer på medicinen er femdoblet.

»Vi ved ikke, hvor dette ender, men vi forsøger at følge med efterspørgslen,« siger en talsmand til Financial Times.

På bare ni dage er antallet af kliniske studier med lægemiddelkandidater til enten behandling eller forebyggelse af Covid-19 steget med hele 36 pct.

Det viser data, Finans har indsamlet på baggrund af databasen clinicaltrials.gov.

På nuværende tidspunkt er der fortsat stor usikkerhed om, hvornår en egentlig vaccine mod sygdommen vil kunne komme på markedet, men de fleste bud lyder på en tidsramme på mellem 12 og 18 måneder fra nu.

BRANCHENYT
Læs også