Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Matas og Lagkagehuset ønsker huslejestop de næste tre måneder

Kampen om likviditet udløser den store magtkamp i detailhandlen mellem kæder og udlejere. Flere store kæder melder sig med krav om stop for betaling af leje.

Corona rammer verden
Matas-kæden er en af de detailkæder, som ønsker betaling af huslejen sat i bero. Foto: Matas.

Kampen om likviditeten i den pressede detailhandel raser videre. Flere detailkæder melder nu åbent, at de kræver forhandlinger med udlejere om huslejen for de kommende måneder som konsekvens af coronakrisen, der har fået salget i mange butikker til at styrtdykke.

De seneste dage har bl.a. Bestseller og Jysk meldt, at de er i dialog med alle udlejere om den pludseligt opståede krisei detailhandlen.

Den børsnoterede detailkoncern Matas med 270 butikker gør det samme.

Detailkæden
  • Matas blev grundlagt i 1949 som en frivillig kæde.
  • Der er 270 Matas-butikker i Danmark.
  • Virksomheden har ca. 2.200 medarbejdere i Matas’ butikker og på hovedkontoret i Allerød.
  • Blev børsnoteret i juni 2013, da den daværende ejer CVC Capital Partners udbød aktier.

»Vi har indledt en dialog med udlejerne af alle de forskellige butikker rundt om i landet. Som alle andre skal vi tilpasse vores forretning, så vi sikrer den fremadrettede likviditet. Vi skriver til dem, at det må være en fælles opgave, og vi kommer stærkere ud på den anden side af krisen. Så vi har brug for en henstand på huslejen op til tre måneder fra nu,« siger kommunikationschef Klaus Fridorf, Matas.

Lagkagehusets adm. direktør Jason Cotta skriver i en mail til Finans, at bagerkæden på samme vis har henvendt sig til udlejere. Det sker »i håbet om, at de ville tage deres del af den finansielle byrde, men er blevet mødt med en henvisning til regeringens hjælpepakker, samt en forbavsende mangel på støtte og fleksibilitet.«

Lagkagehuset Jason Cotta skriver samtidig, at det efter hans mening er nødvendigt »at dele ansvaret for at løse denne krise.«

Detailgiganten Jysk med 2.900 butikker i 52 lande har også netop bedt om en dialog med udlejerne til de danske butikker ud fra et ønske om en akut reduktion i huslejen.

Hos EjendomDanmark, erhvervsorganisation for ejere og administratorer af ejendomme, appellerer adm. direktør Jannick Nytoft til midlertidige løsninger gennem dialog mellem ejere og pressede erhvervslejere.

»Vi opfordrer til, at de ejere og udlejere, som har mulighed for det gennem individuelle løsninger, giver mest mulig kredit - og dermed likviditet til erhvervslejere,« sagde Jannick Nytoft til Finans onsdag.

Der er i de politisk vedtagne hjælpepakker lavet danske ordninger, som detailbutikker kan søge andel i. Pengene i de pakker er dog endnu ikke sendt ud, og derfor står kampen lige nu om betaling af husleje for de næste måneder. Fra flere udlejere peges på, at det netop er detailbutikker og kæder, som får del i hjælpepakkerne, og derfor er forventningen, at huslejen betales.

BRANCHENYT
Læs også