Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk erhvervsliv viser modstandskraft over for coronakrisen

Mange danske virksomheder forventer kun at fyre i et begrænset omfang, og hjælpepakkerne giver god støtte, viser nye analyser.

Corona rammer verden
Rockwool er blandt de virksomheder, der indtil videre ikke har fyret medarbejdere pga. coronakrisen.

Dansk erhvervsliv står midt i en historisk krise, men der er også tegn på, at virksomhederne er i stand til at kæmpe sig igennem problemerne. De færreste forventer at skulle ud i større fyringsrunder, viser en ny analyse, og konkursadvokaterne bliver ikke kimet ned. En del af forklaringen ligger i regeringens hjælpepakker, der trods mangler generelt giver livsvigtig støtte.

I en undersøgelse blandt 129 virksomheder, som erhvervsorganisationen Erhverv Aarhus har gennemført op til påske, svarer halvdelen, at de kun i mindre eller nogen grad forventer at afskedige medarbejdere som følge af coronakrisen. 30 pct. forventer slet ikke fyringer, og kun 7 pct. forventer ”i høj grad” at skulle afskedige medarbejdere.

»Det viser, at virksomhederne er afventende og ser tiden an. De forsøger at se ind i den nærmeste fremtid og skubbe tingene ved at bruge hjælpepakkerne,« siger Terje Vammen, formand for Erhverv Aarhus og direktør i konsulenthuset Silverbullet.

Coronakrisen har skabt voldsomme problemer for store dele af dansk erhvervsliv, og overalt er der fortsat stor bekymring. Detailhandelen er i knæ, og for hoteller, restauranter og turistfirmaer er omsætningen stort set forsvundet. Men det lykkes for mange virksomheder at holde hjulene kørende i forhåbning om, at tingene snart lysner, siger Terje Vammen.

»De fleste afventer og vil se, hvor galt det går. Det gik godt for mange virksomheder, indtil krisen opstod, og man har haft andre budgetter og planer. Nu vil man se, om det driver over, og om man kan komme tilbage til normal drift,« siger han.

Signalet om modstandskraft i virksomhederne får også styrke af, at antallet af konkurser foreløbig er behersket. Pernille Bigaard fra Sundgaard Advokater, en af landets mest erfarne konkursadvokater, har ikke har haft en eneste klient, der har haft behov for at gå i rekonstruktion eller begære sig selv konkurs.

»I virkeligheden skete der mere, da hjælpepakkerne kom, for da fik vi mange henvendelser fra virksomheder, der bad om rådgivning om, hvordan de skulle bruge pakkerne. Jeg tror, at mange har kunnet holde skindet på næsen med at bruge muligheden for bl.a. at sende folk hjem med lønkompensation,« siger Pernille Bigaard.


Henrik Selchau Poulsen, partner i Bruun & Hjejle, peger på hjælpepakker og ekstra tålmodige kreditorer, herunder banker, som forklaring på, at meget få konkurser endnu har ramt erhvervslivet.

»Mange har en grund til at fortsætte og håbe på, at der findes noget for enden af vejen, der kan føre til overlevelse,« siger han.

Regeringens hjælpepakker, der bl.a. giver tilskud til lønninger og faste omkostninger, har fået kritik for at være for ufleksible og for at overse visse brancher. Men knap 40 pct. af de østjyske virksomheder vurderer, at de ”i høj grad” har fået hjælp af regeringens hjælpepakker, mens 46 pct. ”i nogen grad” har fået hjælp, viser analysen fra Erhverv Aarhus.

»For visse virksomheder har pakkerne givet en udmærket støtte, f.eks. hvis man har lukket produktion og sendt folk hjem. Det er værre andre steder, hvor der er medarbejdere, der stadig har noget at lave. Men man har politisk prøvet at efterkomme ønskerne om, at det skal være mere fleksibelt,« siger Terje Vammen.

Konsulenthuset Deloitte og tænketanken Kraka konkluderer i en fælles analyse, at hjælpepakkerne hjælper mange virksomheder »nogenlunde«, især hvis virksomhederne har oplevet store omsætningstab. Det gælder f.eks. hoteller, rejsebureauer, tøjbutikker og restauranter.

Deloitte og Kraka foreslår dog også nogle justeringer i hjælpepakkerne, så f.eks. håndværkere og rådgivningsvirksomheder kan få mere støtte.

»For mange dækker de eksisterende hjælpeordninger fint i forhold til at få dækket lønomkostninger. Men nogle virksomheder har det sværere, eksempelvis virksomheder med højere lønninger, hvor det maksimale kompensationsbeløb er 30.000 kr.,« udtaler Peter Mogensen, direktør i Kraka, i en skriftlig kommentar.

Deloitte og Kraka påpeger, at virksomheder med omsætningsfald på mindre end 30 pct. ikke får statslig kompensation, og beregninger viser, at der kan være stor forskel på, om man f.eks. har et omsætningsfald på 79 eller 80 pct. Desuden får et gennemsnitligt hotel f.eks. markant større støtte end en håndværksmester.

Pernille Bigaard fra Sundgaard Advokater forudser, at situationen kan blive forværret, hvis der ikke hurtigt sker en større genåbning af samfundet, end det er tilfældet i dag.

»Vi ved fra tidligere, at når der opstår økonomiske problemer op til sommerferien, bliver de forstærket, for der sker intet i sommerferien, så det er vigtigt, at man kommer i gang inden,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også