Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Air France forudser krise i flere år

Ledelsen i Air France bebuder, at selskabet må skære 6.500 stillinger væk, da krisen i luftfartsindustrien vil vare længe.

Corona rammer verden
Det franske luftfartsselskab er del af moderkoncernen Air France-KLM Group. Arkivfoto. Foto: Nigel Treblin/dapd/AP

Først i 2024 er selskabet tilbage på samme niveau som i 2019.

Sådan lyder meldingen fredag aften fra det europæiske luftfartsselskab Air France. Det har i en pressemeddelelse gjort status over selskabets aktuelle situation i coronakrisen siden foråret.

Air France skriver, at da krisen var værst over de seneste tre måneder tabte selskabet 15 mio euro - 113 mio. kr. dagligt - i og med at 95 pct. af flyvningerne var stoppet.

Det franske selskab, som er del af det fælles moderselskab Air France-KLM Group, er igang med at lægge en plan for fremtiden. Her varsles det, at mange arbejdspladser bliver skåret væk. Selskabet forventer nemlig, at det normale niveau for antal passagerer og flyvninger først vil være tilbage i 2024.

Ledelsen i Air France forudser, at 6.560 ud af de 41.000 nuværende arbejdspladser i selskabet forsvinder inden udgangen af 2022. 3.500 af de nedlagte jobs vil dog formentlig kunne ske ved naturlig afgang.

Air France-ledelsen understreger, at med økonomisk støtte fra den franske stat gennem garanterede lån på 53 mia. kr., er koncernen i stand til at komme gennem krisen på kort sigt. Men det er nødvendigt at omstille selskabet for at gøre det konkurrencedygtigt.

Selskabet oplyser, at den samlede plan for restrukturering bliver præsenteret, når moderselskabet, Air France-KLM,fremlægger en sådan for hele koncernen ved udgangen af juli.

En lang række andre luftfartsselskaber både i Europa og andre dele af verden er på samme måde igang med at føre spareplaner ud i livet. Det gælder også skandinaviske SAS, der for få dage siden opsagde 1.593 ansatte alene i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også