Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Stort rejsebureau fyrer og lukker kontorer

FDM Travel afskediger mere end hver fjerde medarbejder på grund af coronakrisen. Især oversøiske rejser er ramt.

Corona rammer verden
Rejsebureauet FDM Travel må afskedige på grund af coronakrisen. Arkivfoto

Rejsebureauet FDM Travel, der er blandt de største herhjemme, har afskediget 18 ud af 64 medarbejdere.

Coronakrisen har sat salget af rejser i stå, og det er usikkert, hvornår rejselysten vender tilbage. Derfor er selskabet nødt til at tilpasse organisationen.

»Vi har størstedelen af vores omsætning på oversøiske rejser, og dette marked er særlig hårdt ramt. Det er usikkert, hvornår det igen bliver muligt at rejse til fjerne lande. Og det er uvist, om kunderne har lyst til at rejse oversøisk,« siger Anders Iversen, adm. direktør i FDM Travel.

Selskabet er begyndt at sælge rejser til Europa, og der er stor efterspørgsel efter kør-selv-ferie til Tyskland og Norge.

Vores højsæson til USA og Canada er væk, og tiden vil vise, om vi til vinter kan sælge rejser til Australien og New Zealand.

Anders Iversen, adm. direktør i FDM Travel

Men det kan ikke opveje det mistede salg til store destinationer som USA, Canada, Australien og New Zealand. I de seneste måneder har omsætningen været på omkring 10 pct. af det normale for perioden.

»Vores højsæson til USA og Canada er væk, og tiden vil vise, om vi til vinter kan sælge rejser til Australien og New Zealand,« siger Anders Iversen.

FDM Travel solgte sidste år 60.000 rejser fra otte kontorer i Danmark. Som et led i nedskæringerne lukker selskabet to kontorer i Roskilde og Viborg.

Anders Iversen oplyser, at FDM Travel med tilpasningen er forberedt på, at rejselysten først vender tilbage til det tidligere niveau i løbet af et par år.

USA og Canada er bureauets største destinationer med højsæson i sommerhalvåret, og der er lang vej tilbage til normale tilstande.

BRANCHENYT
Læs også